Kategoriarkiv: LCHF Opskrifter

Sukkerfri marcipan

Dette indlæg indeholder affiliate links, der betyder at jeg modtager provision, hvis du køber de produkter der linkes til.

Jeg ELSKER marcipan!!! Så er det sagt!
Men jeg synes bare det er for dyrt og så er der jo unødvendigt meget sukker i, så man ikke rigtigt kan smage mandlerne.
Isis har en sukkerfri variant, der er til at spise, men igen synes jeg den trækker lige hårdt nok i min pengepung.

Derfor har jeg i nogen tid lavet min egen marcipan. Det er supernemt og du kan variere smagen i det uendelige.
Denne opskrift en en ganske almindelig plain opskrift på en basis marcipan, men ønsker du inspiration til hvordan du kan variere smagen, vil jeg opfodre dig til at besøge Sofia Sommers side.

Ingredienser (ca. 190g):
150 gram smuttede mandler
3 spsk. Sukrin Fibersirup Klar
5-10 dråber mandelessens (Smag til, så det passer til dig)

Mandlerne males til mel. Tilsæt fibersirup og mandelessens og kør til massen begynder at samle sig. Synes du ikke det sker i foodprocessoeren, så prøv at hælde det i en skål og saml massen med hænderne.

Marcipanen er klar til brug med det samme. Opbevares bedst i køleskab.

marcipan

VELBEKOMME!!

 

 

LCHF kernebrød

Ret hurtigt efter mit skifte til LCHF, gik det op for mig at jeg var ubetinget fan af de mange palæo brød der var at bage, så til sidst lod jeg være med at spise brød. Jeg brød mig simpelthen ikke om den der meget æggeagtige/søde smag det giver, når der skal anvendes 8-10 æg i et brød.

Men efter lidt søgen og eksperimenteren fandt jeg efterhånden alternativer. Jeg har allerede lagt opskriften på et lyst brød herind (LCHFbrød 1) og her kommer så et mere rugbrødsagtigt alternativ med kun 3 æg.

Opskriften har jeg lånt hos madbanditten.dk og så tilpasset den lidt. Resultatet er et mere cremet kernebrød, der smager mere som almindeligt rugbrød.

Men husk – hvis du gerne vil tabe dig eller køre ret striks LCHF, så skal du også begrænse indtaget af dette brød. Selvom det ikke indeholder så mange kulhydrater og sukker som et almindeligt brød gør, så er kernerne jo ret rige på kulhydrater. Men en god skive med smør og ost i ny og næ, går nu nok an! 🙂

Lækkert kernebrød - næsten som alm. rugbrød.
Lækkert kernebrød – næsten som alm. rugbrød.

Ingredienser
3 æg
1 spsk mayonnaise (Hellmann’s eller hjemmelavet)
2 spsk creme fraîche 38%
3 dl reven ost (vælg en rimelig smagsneutral)
1-2 tsk salt (vent med at tilsætte al saltet, til du har smagt dejen)
1½ tsk bagepulver
1 spsk loppefrøskaller
5-6 dl blandede frø efter din smag.

Sådan gør du
Æg, mayonnaise, creme fraiche og osten røres godt sammen.
De tørre dele tilsættes og røres sammen til en våd dej.

Dejen skal være fast og våd.

Dejen skal være fast og våd.

Dejen hældes i en brødform beklædt med bagepapir og bages i ovn ved 225 grader varmluft i 25 – 30 minutter. Sæt brødet  ned på nederste rille, hvis toppen bliver for mørk.

Klar til at komme i ovnen
Klar til at komme i ovnen

Tip:
Fugt brødformen med lidt vand inden du forer den, så er bagepapiret nemmere at styre.

Velbekomme ! 🙂

 

Grillstegt kylling med broccolipesto og grønsagspasta

Så er jeg hjemme fra en dejlig og, synes jeg selv, velfortjent ferie under sydens sol.
Jeg er glad for at vi havede en lejlighed dernede, så vi selv kunne lave en del mad, for ellers kan jeg se, det er svært at få god LCHF mad at spise. Hovedparten af alle restauranter, uanset prisniveau har jo pommes frites som det primære fyld på tallerkenen…..tilsat en antydning af salat. Men ok – de fleste steder havde også gode og mættende salater, så dem fik jeg i stedet.
Men jeg nyder nu at komme hjem i mit eget køkken, med de rigtige råvarer og det rigtige grej.
Så nu er jeg tilbage på pinden og den første opskrift I skal have er grillstegt kylling med broccolipesto og grønsagspasta.

Masser af grønsager og smag!
Masser af grønsager og smag!

Ingredienser (2 pers):

2 stk kyllingebryst filet.
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1-2 fed hakket hvidløg
salt og peber

1 lille broccoli hoved
1-2 fed hvidløg
25g mandler
25g parmesanost
100g ricotta ost
½ dl olivenolie
2 spsk citronsaft
salt & peber

1 squash
2 gulerødder

Sådan gør du:
Kylling:
Rør olie, citronsaft, presset hvidløg og salt & peber sammen til en marinade og læg kyllingestykkerne i en pose sammen med marinaden. Lad trække i køleskabet til du er klar til at grille kødet. Kan med fordel trække natten over.
Grillsteges på pande eller grill i 3-5 minutter på hver side.

Broccolipesto:
Skær buketterne af toppen på broccolien.
Kom buketterne, hvidløg, mandler, parmesan og olivenolie i en foodprocessor og rør det hele sammen til en pestoagtig masse.
Tilsæt Ricotta osten og rør igen. Smag til med citronsaft og salt/peber.
Er Pestoen for tør, tilsættes lidt ekstra olie.

Grønsagspasta:
Skræl grønsagerne og skær dem i lange tynde strimler. Gerne med en spirelli maskine. Undgå kernedelen på squashen.
Lad “spaghettien” dryppe af og damp den kort lige før servering.

Bland grønsagsspaghettien med broccolipestoen og drys evt. med parmesan.
Server den stegte kylling direkte fra grillen!

Velbekomme!!

 

Hurtig tun “salat”.

Jeg står med det ene ben på vej på ferie og gider derfor ikke handle det vilde ind. Tværtimod prøver jeg at få ryddet lidt op i de rester jeg har i køkkenet, så jeg ikke skal smide for meget ud når vi rejser om et par dage.
Dem der skal “housesitte” spiser ikke som vi gør, så de vil ikke have så meget gavn af det. Til gengæld vil de nok selv være nødt til at købe deres pasta/ris og brød, for det har vi ikke noget af i skufferne 😉

Så da jeg skulle lave frokost i dag, måtte jeg gennem skufferne og finde ud af at “bikse” noget sammen. det blev til denne tunsalat, der blev rigtig god. Tilbehøret er æg, for med fritgående høns i baghaven, er det en råvare vi næsten altid har til rådighed her i huset.

Ærterne i salaten er ikke striks LCHF, da de er ret rige på kulhydrater. men de smager godt og passer godt til tun, synes jeg.
Ærterne i salaten er ikke striks LCHF, da de er ret rige på kulhydrater. men de smager godt og passer godt til tun, synes jeg.

Ingredienser:
1 ds god tun i olie (køb nu delfinsikkert! 🙂 )
2 spsk Creme Fraiche 38% (selv havde jeg kun 18%)
3 spsk hjemmelavet mayonnaise
2 æg
1 dl fine ærter
Salt & Peber

Sådan gør du:
Æggene koges efter smag og behag. Jeg kan godt lide de er lidt smilende.

Resten af ingredienserne blandes sammen og smages til med salt og peber.

Server med de kogte æg og isvand – dejlig hurtig og mættende frokost!

Velbekomme!

 

Kernebrød LCHF style

Denne opskrift har jeg fået fået af Helena, der følger bloggen. Jeg har prøvet at bage det og synes det var så godt at det må med her i opskrifts samlingen.

Dejlige skiver til en ostemad.
Dejlige skiver til en ostemad.

Ingredienser:
4-5 øko-æg (M/L)
1dl ekstra jomfru olivenolie
1tsk salt
100g hørfrø
100g sesamfrø
100g mandler
100g solsikkekerner
100g græskarkerner
50g hakkede tørrede tranebær

Man kan selvfølgelig udskifte med andre nødder/kerner eller tage dobbelt op på een type.

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 160 grader almindelig varme.

Bland hele moletjavsen, gerne med elpisker eller røremaskine.
kernebrød2

kernebrød3

Hæld op i en alm. brødform beklædt med bagepapir eller direkte i en silikoneform.

kernebrød4

Sæt i ovnen ca 1 time

kernebrød5

Det fungerer fortrinligt med pålæg og især med rigeligt tandsmør+fed stærk ost. Og så mætter det helt vildt!

Tak til Helena for denne opskrift! 🙂

 

 

 

 

Medister!

En af fordelene ved LCHF kosten, er at den egentlig er ret let at tilpasse almindelig hverdagsmad, når først man lige får grebet om de basale spilleregler.
Her i huset er manden min rigtigt glad for de danske bonderetter, men hidtil har de ikke ofte stået på menuen, men nu er det lidt nemmere at passe dem ind. De skal naturligvis tilpasses – med det går også.

Det mest optimale ville jo være at lave medisteren selv, for af en eller anden grund, anvendes der ofte sukker i præfabrikeret fars, men jeg må indrømme at jeg ikke er helt så hardcore, så jeg køber medisteren færdig. 🙂

Lækker medister. Tilbehøret er ovnbagte pastinakker, broccoli og løg-flødesovs.
Lækker medister.
Tilbehøret er ovnbagte pastinakker, broccoli og løg-flødesovs.

Rodfrugterne er ikke så gode, hvis du er meget striks LCHF, men jeg tillader mig selv at få rodfrugter 1-2 gange om ugen og det fungerer fint for mig.

Der vil ikke komme nogen decideret opskrift her, Indlægget er mere ment som inspiration til, hvordan lidt gammeldags mad, kan passes ind i LCHF.

Kokos chiagrød

Hvis du er til smagen af kokos, så er denne grød helt fantastisk. Den mætter virkeligt godt og jeg synes den tilfører morgenmåltidet, lidt af den sødme, jeg ellers mangler med æg og grønt om morgenen.
Og det er altså smart at grøden kan røres sammen om aftenen.

Kokos Chiagrød og kaffe med kokosolie  så bliver det vist ikke mere kokosagtigt! :-D
Kokos Chiagrød og kaffe med kokosolie så bliver det vist ikke mere kokosagtigt! 😀

Ingredienser (2 portioner):
1 ds kokosmælk. Gerne Santa Maria => få kulhydrater.
2 spsk Chiafrø
1 spsk kokosmel, hold øje med indholdet af kulhydrat, det varierer meget. Coops billige kokosmel er god.
Evt. sødemiddel. Jeg synes grøden er sød nok.

1-2 spsk creme fraiche

Nødder/bær til topping

Sådan gør du:
Om aftenen:
Kokosmælken i dåsen røres godt igennem. Blandes med chiafrø og kokosmel + evt. sødemiddel.
Lad stå i køleskabet natten over.

Om morgenen.
Tag en portion grød og rør den op med creme fraiche.
Pynt med lidt bær og hakkede nødder.
Serveres evt. med en god kop kaffe med en tsk kokosolie – det er et fantastisk mættende måltid!

Hvis ikke al grøden spises på en gang, kan resten sagtens gemmes i køleskabet til dagen efter.

Velbekomme.

 

 

 

Hjemmelavet mayonnaise

En af de ting jeg har skulle vænne mig til med LCHF, er at brugen af mayonnaise er ok. Vel og mærke mayonnaise af en god kvalitet. De fleste færdigrørte mayonnaiser på markedet indeholder en hel del sukker og/eller olie af svingende kvalitet, så det gælder om at se sig for.
Når jeg køber mayonnaise er det altid Hellmann’s. Den er lavet på æg fra fritgående høns og rapsolie af høj kvalitet. Den indeholder dog også lidt sukker, men i forhold til mange andre, er det ikke meget.

Alternativet er naturligvis at lave sin egen mayonnaise. Det er ikke så svært som man skulle tro og kræver faktisk bare en stærk stavblender.
Denne opskrift indeholder, foruden æg og olie, også hytteost. det synes jeg giver en god konsistens.

Lækker hjemmerørt mayonnaise. Kan varieres i det uendelige.

Lækker hjemmerørt mayonnaise. Kan varieres i det uendelige.

Ingredienser:
1 stort æg (helst øko)
1 dl hytteost 4,5%
ca. 1 dl god rapsolie
1 tsk sennep
1 spsk hvidvins eddike
Salt & Peber

Sådan gør du:
Slå ægget ud i en høj beholder.
Tilsæt hytteosten, sennep, eddike og krydderier.
Sæt stavblenderen ned over ægget.
Tilsæt olie til al hytteosten er dækket med ca. 1 cm olie.

Alt blendes hurtigt sammen til en passende konsistens.
Færdig og klar til brug.

Denne mayonnaise kan varieres i det uendelige, med hvidløg til Aioli, frisk chili, krydderurter mm. Kun fantasien sætter grænser.

mayo1 mayo2

 

 

Grillen i gang igen – skinkemignon med ovnbagt blomkål

Så kan jeg vist nå endnu en opdatering inden denne afslapningsweekend er slut og næsen vendes hjem igen. 🙂
I campingvognen gælder det om at lave så meget som muligt af maden på grillen. Vi elsker grillmad.

Så da vi ankom til campingvognen fredag aften, blev grillen fundet frem og mor her gik straks i køkkenet for at skabe en lækker aftensmad som vi kunne hygge over.

Resultatet blev en lækker skinkemignon med ovnbagt blomkål og champignon flødesovs.

Dejlig grillmad.... Paptallerkenen er et udtryk for dovenskab, da vi ikke har opvaskemaskine i campingvognen!
Dejlig grillmad…. Paptallerkenen er et udtryk for dovenskab, da vi ikke har opvaskemaskine i campingvognen!

Ingredienser: (2 pers)
1 skinkemignon (eller 2 store skinkeschnitzler)
1 blomkål
1 bakke friske champignon (250g)
100g parmesanost
2 spsk piskefløde til blomkål
2 dl piskefløde til sovs
Smør eller kokosolie
Salt & Peber

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 200 gr (180 gr varmluft)
Parmesanost og 2spsk fløde + salt/peber blandes i en skål
Blomkålen plukkes i småbuketter, der hældes i skålen og blandes med fløde/oste blandingen. Lad det stå og trække lidt og rør Lidt i det, så alle buketter marineres.
Hæld blomkålen i en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem midt i ovnen i 20-25 minutter, til de er fint brune i overfladen.

Champignon renses og skæres grove stykker.
Smelt lidt smør/kokosolie på en pande og rist champignon heri.
Når de har taget farve hældes fløden ved og det skal så stå og simre ved lavt blus. Rør jævnligt i det til sovsen er så tyk som du måtte ønske den. Krydres med salt og peber.

Kødet steges på pande eller grill. Husk det skal være gennemstegt, men ikke gråt indeni.

Server med isvand eller måske et glas koldt hvid- eller rosévin i luksus udgaven!

Velbekomme!

 

Afslapning og chiafrø knækbrød.

Aaaah – endelig weekend!
I det daglige bor jeg på en ejendom med heste, hunde og høns og deraf følgende en masse sjov men også en masse pligter.
I denne weekend er Michael og jeg stukket af op i campingvognen og har overladt det til andre at klare pligterne derhjemme – og det helt uden dårlig samvittighed. 😉

Det giver tid til samtaler, gå ture og ikke mindst at opdatere bloggen lidt. Oprindeligt var det jo min mening at opdatere dagligt, menøøøøh, ja intentionen var fin nok. Så derfor er jeg allerede nu bagud med forskellige opskrifter og det vil jeg så prøve at råde bod på her i weekenden.

Jeg/vi har nu været en del af LCHF verdenen i et par måneder og er ved komme ind i en god hverdag, hvor de nye vaner er ved at bundfældes. En af de store ændringer i mit liv, er at jeg ikke længere lider af migræne. Det er mere end 4 uger siden jeg har haft et migræne anfald, hvor jeg tidligere havde 1-3 anfald om ugen og ellers var påvirket af det efterfølgende. Så det er er jo en kæmpe forandring i mit liv. Lige nu er jeg ikke sikker på jeg tør tro på det, men jeg nyder at jeg pt ikke har anfald.
En anden kæmpe forandring er at min trange til “et-eller-andet” er væk. Jeg har i en periode nok spist for lidt, fordi jeg ikke er vant til at føle sult, men det betød så at jeg blev meget træt sidst på dagen. Nu har jeg lært at spise lidt mere og det giver mere ro i kroppen og mere energi.
Og sluttelig, så har jeg tabt mig ligeomkring 7 kg ud af de 10 jeg ønskede at komme af med. Jeg gør ikke noget specielt for det, så som at dyrke at komme i ketose. det giver et langsomt, men sikkert vægttab, hvor kroppen ikke går i panik og holder på fedtet undervejs.

Nå – men tilbage til opskrifterne…… Hvis I stadigt hænger på efter den lange opdatering, så kommer her en opskrift på nemme og lækre Chiafrø knækbrød. God weekend derude!!

chiaknæk1

Ingredienser (1 bradepande):

1 1/2 dl. Chiafrø
3/4 dl. Hørfrø
1 1/2 dl. Sesamfrø
1 1/2 dl. Solsikkekerne
2 dl. mandler
1 æg
3 dl. koldt vand
1 1/2 teske salt

Sådan gør du:
Start med at lægge chiafrø og hørfrø i blød (Det er her du skal bruge vandet). Det skal ligge i ca. 20 minutter, men det passer perfekt, mens du hakker mandler og solsikkefrø.
Chiafrø bliver lettere geleagtige, når de suger væske. Det betyder, at de binder dejen sammen. Derfor er opskriften også helt uden hvedemel, og det er især et plus, hvis man vil holde sig fra kulhydrater eller er glutenallergiker.

Mandlerne hakkes fint, men de må meget gerne variere i størrelse, da det får knækbrødet til at blive tættere. Brug en brødkniv, for så flyver mandlerne ikke sådan rundt. Solsikkefrøene hakkes fint og hældes i en stor skål sammen med de hakkede mandler. Hæld sesamfrøene direkte i, da de ikke skal hakkes.

Slå et æg ud og bland med mandler, solsikkefrø og sesamfrø. Hæld chia/hørfrøblandingen ned til de andre tænk og rør godt rundt. Det tager lidt tid at få fordelt det hele, men det giver en meget mere ensartet resultatet til sidst.

chiaknæk4

Hæld den tykke blanding ud på en bradepande med bagepapir. Tryk blandingen, med en dejskraber, fra midten og ud mod siderne. Det skal være et jævnt og ganske tyndt lag på omkring 1/2 centimeter. Tip: Gør dig selv den tjeneste, at skære ud i passende stykker nu, da det er meget nemmere end når knækbrødet er bagt. Jeg brugte den flade “spids” på en pandespartel og pressede stille og roligt ned, så jeg fik den størrelse stykker jeg ønskede (Ca. 7 x 3 cm).

Sæt bradepanden i en forvarmet ovn (Varmluft 175 grader / Traditionel 190 grader) og bag i ca. 35-40 minutter. Man kan se den er ved at være færdig, når de yderste kanter begynder at blive ganske mørke.

Tag den ud og lad den køle af.

chiaknæk3

 

chiaknæk2

Opskriften venligst udlånt af Kasper Christensen, www.kasperc.dk – en løbeblog.