LCHF brød 1

For mange er noget af det sværeste ved LCHF at undvære brød. Jeg må indrømme at jeg selv troede det ville være en af mine største hurdler, men jeg savner det slet ikke så meget som jeg troede. Faktisk er det mest det at bage det jeg savner. 🙂

Men nogle gange er det rart at kunne tage en skive brød med ost eller lign. og så findes der heldigvis brugbare alternativer til almindeligt brød.

Mange LCHF- eller stenalderbrød er kendetegnet ved mange kerner og mange æg og rigtigt mange bryder sig ikke om konsistensen eller føler at æggene smager for meget igennem.
Her er opskriften på et LCHF brød, der er mere brødagtig i strukturen og som også er velegnet til at riste.

lchfbrod1 lchfbrod2 lchfbrod3

Ingredienser: 

60g kokosfiber
(Jeg anvender denne http://www.urtekram.dk/…/-/1709/kokosfibermel_oeko_280_g/ )
50g grøn HUSK
1 1/2 tsk. salt
5 ekstra store æg
50 g smør
250 g hytteost
100 g creme fraiche
150 g mandler
3 tsk. bagepulver

Sådan gør du:

Sæt ovnen på 200 grader varmluft
Mal mandler til mel.
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen.
Herefter blandes alle de øvrige ingredienser i. Smørret skal være blødt eller evt. smeltet.
Lægges i en silikone form eller en smurt brødform (smøres med smør).
Bages 30 minutter i formen. Herefter tages brødet ud af formen og bages videre i 15 minutter. Pak brødet ind i folie hvis det er for mørkt. Afkøles og skæres i skiver. Jeg får 25-30 skiver af et brød.

Brødet skal opbevares i køleskab og hvis du ikke spiser af det dagligt, kan du med fordel skære det ud i skiver og fryse det ned. Læg et madpakkepapir mellem skiverne, så er det let at tage de portioner ud, du skal bruge.

Brødet smager mums med smør og ost! Velbekomme!

3 tanker om "LCHF brød 1"

  1. TIPS!
    Vil du have et lidt lysere brød, kan du smutte mandlerne.

    Hvis du ikke bryder dig om “klumperne” af hytteost i dejen, kan de minimeres ved at røre dejen sammen i en røremaskine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *