Jeg har igennem nogen tid oplevet en slags ulyst omkring at blogge, skrive og debattere min LCHF livsstil.
Før i tiden var jeg stort set dagligt på bloggen og var at finde i flere grupper på Facebook, hvor jeg deltog i debatter og hjalp nye ind i livsstilen.
Men – i takt med at LCHF er blevet mere udbredt og en masse forskellige mennesker med forskellige indfaldsvinkler til LCHF er kommet med på bølgen, har jeg oplevet et slags metaltræthed hos mig selv.
Jeg lever stadigt LCHF og kommer ikke til at droppe det. Måske er der blødt op på nogle ting undervejs, men livsstilen er stadig vigtig for mig. Så jeg har spurgt mig selv, hvad det er der har skabt denne ulyst og træthed og har længe gået og syslet med at skrive et blogindlæg omkring det.
Men en dag læste jeg et indlæg på en Palæo blog, der ret præcist satte fingeren på netop det, der gør at jeg har trukket mig lidt fra den offentlige LCHF verden.
Jeg vil derfor spare jer for at skulle læse et langt filosofisk blogindlæg fra mig – men i stedet opfordre jer til at læse det gode indlæg Morten Elsøe har skrevet på sin blog.
Skift Palæo ud med LCHF – det giver mening for mig og måske sidder der andre derude, med de samme tanker. 🙂
Hvorfor nu det???
Ja – faktisk er det et godt spørgsmål, men det bunder nok i bund og grund i en del debatter på nettet om, hvad LCHF er og hvordan vi lever bedst med LCHF.
I den senere tid er der kommet en masse nye til og det er jo glædeligt. Mange har fanget interessen via ugebladene, der stort set alle, betegner LCHF som en kur. Endda en kur, hvor man kan forvente at fedtet smelter af, helt uden indsats!
Men det er jo en sandhed med modifikationer. Mange oplever et vægttab på LCHF, men da det som udgangspunkt ikke er en mirakel slankekur, så oplever mange også skuffelser.
I forlængelse af at ugebladene har gjort LCHF “kuren” udbredt og populær, så kommer der jo naturligvis også flere bøger om emnet.
En af dem, vil jeg give min personlige anmeldelse af.
Jeg må straks indrømme at allerede titlen får mig til at tvivle, når det kommer til denne bog. Jovist findes der andre bøger, der fokuserer på vægttab i forbindelse med LCHF, men ingen af dem omtaler, mig bekendt, LCHF som en kur.
Ydermere er der på forsiden en sjov fejl, idet de store bogstaver LCHF, hver indeholder en tekst, der skal beskrive hvad de står for i forkortelsen. I “C’et” står der “carbon” i stedet for “carb”. Det giver ikke rigtigt nogen mening og jeg vælger at tro på at det er smuttet i korrekturen og ikke er et udtryk for, hvad forfatteren mener LCHF står for.
Inde i bogen er der 2 siders introduktion til LCHF. Her beskrives hvad principperne og filosofien bag LCHF er og hvilke råvarer der anvendes. Ligeledes er der en beskrivelse af hvordan opskrifterne er bygget op, så man kun får 1400 kcal om dagen på denne kur.
Jeg må indrømme at jeg er meget lidt imponeret af denne såkaldte introduktion. Der generaliseres meget groft, det er jo nødvendigt med så lidt plads og der gås slet ikke i dybden med, hvorfor nogle rå- og madvarer er bedre end andre. Kort sagt, så giver det ikke læseren nogen mulighed for at tage egne oplyste valg, for de får intet om de dybere principper bag LCHF med sig.
Forfatteren skriver i sin meget korte introduktion at:
“Denne kogebog er baseret på LCHF-principperne, dog har vi lagt vægt på de sunde fedtstoffer fra eksempelvis fede fisk, nødder, kerner, olie og avocado – og nedtonet de mættede fedtstoffer fra fx smør og piskefløde.”(citat fra bogen)
Denne sætning opsummerer efter min mening hele essensen i bogen. Enten har forfatteren ikke forstået principperne bag LCHF eller også tror hun ikke rigtigt på dem. Jeg mistænker det sidste, idet forfatteren har en ernæringsuddannelse funderet i de officielle kostråd.
Inde i bogens opskrifter kommer dette også tydeligt frem. Her anvendes konsekvent madlavningsfløde 9%, selvom dette strider direkte mod LCHF principperne, ligesom man altid skal huske at hælde fedtet fra panden, hvis man har stegt bacon. Der anvendes faktisk ikke smør og kun meget små mængder olie.
For at få kabalen med de 1400 kcal/dag til at gå op, er det vigtigt at der ikke er for meget fedt i maden, da det jo er energitæt og ligeledes betyder det at portionerne er meget små.
På den måde må man sige at bogen lever op til titlen. Der er tale om en slankekur, hvor der er fokus på hvor mange kcal man indtager frem frem for om man er mæt og veltilpas.
Konklusion: Bogen handler i mine øjne ikke om LCHF. Den virker som den er udgivet for at være med på hele den eksponering der i øjeblikket er omkring LCHF.
Det er muligt man taber sig ved at følge retningslinierne i bogen, men det ville være mere reelt at kalde den for en guide i lavkarbo, for der er ikke tilsat den nødvendige mængde fedt.
Bogen hylder LCLF og er efter min mening vildledende omkring LCHF.
Jeg synes ikke den har nogen relevans. Et overflødigt indslag der, efter min mening, lader til at være sat sammen i en fart, for at smede mens jernet er varmt og LCHF er fremme i medierne.
Kort sagt – den er ikke pengene værd.
Ovenstående er min personlige mening omkring bogen. Jeg er ikke blevet opfordret til at skrive denne anmeldelse af 3. part og alle udsagn står for egen regning.
det ser heldigvis ud til at bloggen her stille og roligt udvikler sig, med flere gode opskrifter.
Men det betyder også at det åbenbart kan være lidt svært at finde rundt i de forskellige ting. Ja ikke for mig jo – jeg har jo opfundet Big Time – så jeg har jo en speciel status 😉
Men jeg får lidt henvendelser fra alle i dejlige læsere, der gerne vil have en lidt lettere tilgang til opskrifterne og måske lidt mere tekst og tanker generelt set om LCHF.
Det vil jeg naturligvis gerne honorere! Men – eftersom jeg jo navigerer rundt på siden som en fisk i havet, så er det lidt svært for mig at finde ud af, præcis hvilken struktur I gerne vil have.
Jeg tænker jo opskrifterne kan få hver deres tema side, i stedet for bare en, hvor alle er samlet. Men hvad med striks/ikke striks – er det noget I ønsker?
Lad mig høre hvad der kunne gøre din oplevelse herinde lidt bedre! 🙂
Har hørt en del mene at det er ret dyrt at leve LCHF style fordi der er mange specialprodukter mm.
Og ja – men kan da sige at der i sær i starten, skal købes nogle andre ting ind, end det der plejer at være i et basis køkken. Men det er jo så i stedet for det man plejer at købe og man skal derfor ikke købe begge dele.
Nogle af disse varer er måske dyre i anskaffelse, men min erfaring er at de også er ret drøje i brug. Man bruger jo ikke 500g pofiber i en opskrift, som man tidligere brugte mel.
Nogle tror også at det er nødvendigt at handle økologiske produkter, for at få det optimale ud af LCHF. hertil kan jeg kun svare, at det jo er helt op til den enkelte. Selv køber jeg visse produkter i økoversionen mens andre købes ind efter pris eller mængden af kulhydrater som parameter. Forleden skulle Michael købe agurkesalat og det viste sig at den økologiske indeholder meget mere kulhydrat end den “almindelige” og så er det den almindelige der ryger i kurven.
Vi har også erfaret at vi spiser mindre mad. Tidligere var det mindst 3 store måltider + det løse der skulle laves i f.eks weekenderne, men nu klarer vi os med 2 gode måltider og måske et mindre i løbet af dagen. Og vi spiser mindre mad til måltidet. Portionerne er blevet mindre.
Indkøb af pålæg mm forekommer kun når vi har gæster.
Noget andet er at vi her i husholdningen sparer en del penge på at vores impuls indkøb af slik, chips eller anden “hygge” jo helt er forsvundet. Og set i bakspejlet har det alligevel ud gjort en ret stor del af vores madbudget.
Så alt i alt synes jeg ikke at vi på bundlinien, kan se at det er blevet dyrere for os at leve LCHF end det var tidligere. Når blot den første hurdle er overstået, med indkøb af de specialvarer man selv vælger at have i køkkenet, så er lejet vist som det var tidligere.
Hvad er jeres erfaring med det? Bruger I flere penge end I gjorde før? Køber I mange specialprodukter? Hvis ja – hvilke? Hvad er gode LCHF basisvarer i din verden?
Jeg har lige en lille historie at dele med jer.
Som nogen måske ved, så har jeg været kronisk smertepatient siden 1999, hvor jeg faldt lidt uheldigt af en hest. Efter mange års kæmpen for at holde fast i min plads på arbejdsmarkedet, endte det i 2005 med at jeg blev førtidspensioneret.
Mine børn har gennem årene mærket meget til min manglende energi og manglende nærvær. Så da jeg blev skilt for 12 år siden, var det naturligt at de blev boende hos deres far, for nogle dage havde jeg svært nok ved at holde sammen på min egen krop. Det skulle de ikke lide under.
Sammen med smerterne kom også en massiv migræne, hvor jeg har haft 1-3 migræneanfald om ugen.
Nå – men dette indlæg, var nu ikke ment som en gang navlepilleri, men det er nødvendigt med lidt baggrundsviden, for at forstå glæden ved det min søn sagde til mig tidligere i dag. 🙂
Efter et par måneders research skiftede jeg over til at spise LCHF i slutningen af januar i år. Siden min skade har jeg ikke kunnet dyrke den motion jeg måtte ønsker og jeg har derfor nærmest konstant været på slankekur i alle årene, uden at det i øvrigt har kunnet ses ellers mærkes.
Efter skiftet til LCHF har jeg tabt 8 kg af ønsket 12 kg og mine migræneanfald er forsvundet. Får meget sjældent anfald nu og det har betydet enormt meget for min hverdag.
Men – og nu kommer vi endelig frem til sagens kerne – i denne weekend har min 16 årige søn været her hos mig og da jeg kørte ham til toget i dag udfolder følgende samtale sig:
Jonas – “Har du egentligt ikke nogen smerter mere?”
Mig – “Jo, desværre, jeg skal stadigt tage en del medicin. Det er jo ikke noget der forsvinder.”
Jonas -“nej ok…….”
Mig – “Hvorfor da?”
Jonas – ” Det er bare fordi det virker som om du har fået det bedre og har mere energi.”
Mig – ” Tak, det er jeg da glad for at høre, men jeg sover jo stadigt til middag og hviler en del.”
Jonas – “Ja, men du virker friskere og gladere. Du er ikke så sur og træls”
Mig – ” Iiiih tak, tror jeg nok! 😉 ”
Jonas – “Nå, men jeg synes det er rart”
Her stoppede samtalen om det emne så, men jeg var ved at boble over indeni! Jeg vælger at tro på at det skyldes at jeg har ændret min kost! Jonas ved ikke så meget om at jeg har lavet de store forandringer, så jeg tager hans udsagn som kommende fra et ærligt hjerte – og så fås det da ikke meget bedre.
Jeg er på rette vej og det her giver mig mere motivation til at blive på vejen…..
Denne weekend har været præget af stor social aktivitet, med masser af god mad involveret. Vi har været til hhv konfirmation og 70 års fødselsdag og ved begge fester blev der serveret “tag selv bord”. Netop den form for servering er jeg kommet til at holde meget af. Det giver som regel flere valgmuligheder og det er ikke så åbenlyst at man vælger ting fra, som når man enten levner eller beder tjeneren om at gå udenom kartofler, men bare give den gas med sovsen.
Alligevel blev der spurgt nysgerrigt ind til de manglende kartofler på min tallerken til 70-års festen. Her blev, til alle gæsters store begejstring, serveret stegt flæsk med persillesovs!!! Hvem kan ikke lide det!?
Da det var lagt op som ta’ selv bord, var det jo supernemt at navigere udenom de nye kartofler og i stedet tage godt med blomkål til sovsen. Jeg ved godt sovsen var opbagt med mel, men så striks er jeg heller ikke, når der festes!
Dette blev der som sagt spurgt ind til ved bordet. For alle andre var jo ovenud begejstrede for nye kartofler, så hvorfor var jeg så underlig ikke at tage nogen.
Da jeg forsøgte at forklare lidt om mine valg, så gik nysgerrigheden først over i skepsis for, hos nogle, at ende i hovedrysten og ord a la “jaja, man kan jo altid gøre sig vigtig….”.
Personligt er det ikke noget der går mig på, men jeg undrer mig. I sær fordi der ved samme bord sidder en vegetar. Her stilles ingen spørgsmål og der var, som der oftest er, taget hensyn med special mad.
Jeg forventer ikke der skal være speciel mad til mig. Da slet ikke når jeg ikke fortæller at jeg har andre madvaner. Men jeg undrer mig over at når nogle vælger at blive vegetarer, så er der mange, der ikke forstår det, men beslutningen respekteres og der tages hensyn.
Når jeg vælger at blive LCHF’er og ovenikøbet ikke skilter med det eller “forventer” speciel kost, så mødes det med hovedrysten, himmelvendte øjne og endda formaninger om at jeg snart dør, hvis jeg spiser sådan.
Jeg ved LCHF kosten er anderledes og også kontroversiel og i konflikt med de officielle kostråd, men jeg er alligevel lidt forbavset over at modstanden næsten er indædt?!
Det skal siges at jeg ikke prædiker LCHF for alt og alle, men svarer når jeg bliver spurgt.
Min oplevelse er at det er yngre og folk af min egen generation, der nærmest forarges over det, mens den ældre generation er ret gode til at se fornuften i det og de er slet ikke så fedtforskrækkede. Så man må sige at 20-30 års indoktrinering af at fedt er fjenden, er lykkedes – spørgsmålet er så bare om vi er blevet sundere af det?!
Jeg synes selv jeg har truffet et godt valg for mig selv og respekterer at andre ikke vil det samme – men er som sagt lidt forbavset over ligefrem at blive mødt med en lidt halv aggressiv modstand. Hvad er det vi som LCHF’ere rører ved i modstandere, der bliver så indædte?!
Nå – det var bare lidt tanker og oplevelser. Fik lyst til at skrive om det, efter at have set udsendelsen “Dem der gør os fede” på DR2 i går. Har I ikke set det – så gør jer selv den tjeneste at få det gjort.
I udsendelsen blev nævnt en bog jeg hel sikkert skal have læst. “Pure, White and Deadly” af John Yudkin, der i sin tid var det eneste modsvar på teorien om at det er fedt, især det mættede fedt, der gør og fede og syge. Yudkin kom i slem modvind hos sukkerindustrien og blev i den grad miskrediteret for sin forskning. Måske er det grunden til at vi i dag bliver federe og federe???
Nu skal bogen i hvert tilfælde læses. Jeg er ikke rokket i troen på at LCHF er vejen frem for mig, men jeg opdagede i hvert tilfælde at det, for nogle, virker meget anderledes!
Efter min indtræden i LCHF verden er mit fokus ikke længere på at spise mad hele dagen, men det betyder ikke at jeg ikke længere fokuserer på mad. Faktisk fylder mad nok mere i min hverdag nu, end den gjorde før. Men nu er det fordi jeg er en nysgerrig sjæl der vil vide mere og ikke fordi jeg er småsulten hele tiden.
I min søgen rundt på nettet faldt jeg over Chiafrøet, som en ny vare i mit LCHF køkken. Efter at have læst en del om dette frø, har jeg bestemt mig for at forsøge at få det mere integreret i min mad, for dette frø er da lidt svært at komme udenom, med alle de +’er der kan opremses omkring det.
Lidt historie:
Man mener at Chiafrøet har været en vigtig del af Aztekernes køkken og “Chia” skulle efter sigende være Maya’ernes ord for “styrke”.
Efter spaniernes invasion af Amerika gik mange af de gamle traditioner og råvarer i glemmebogen. Således også Chiafrøet.
I vore dage, hvor maden bliver mere og mere kunstig og kompleks, har der været en modbølge, der har forsøgt at genfinde svundne tiders råvarer og her er Chiafrøet så dukket op igen. I USA er Chiafrøet meget udbredt og anvendes i brød, smoothies, slik og meget andet.
I EU blev frøet først godkendt til brug i brød i 2009. Og her måtte frøet ikke udgøre mere end 5% af de samlede ingredienser i brødet. Det er nu ændret til 10% og i øvrigt er Chiafrøet godkendt med en anbefalet max mængde på 15g om dagen. Se hele godkendelsen her.
Egenskaber:
Hvad er det der gør Chiafrøet til denne lille superingrediens? Til det kan man kun svare – det hele!!! Dette lille frø har så mange gode egenskaber at man kan undre sig over at det nogensinde forsvandt ud af vores råvarebank.
Herunder nogle af de ting som Chiafrøet er kendt for:
Meget rig på Omega 3 fedtsyrer. Faktisk indeholder 1 gram Chiafrø 8 gange flere Omega 3 fedtsyrer end 1 gram Laks.
Rig på fibre. Indeholder 4 gange flere fibre end hørfrø.
Indeholder 6 gange mere kalk end sødmælk
Effektiv kilde til antioxidanter. Indeholder 30% flere antioxidanter end blåbær.
Højt magnesium indhold. Tilfører os 15 gange mere magnesium end broccoli. Så her er en mulighed for at få boostet mandens magnesium indtag, uden at han skal spise broccoli. 😉
Chiafrøet har et højt protein indhold.
Chiafrøet kan optage 10-12 gange sin egen vægt i væske. det gør den effektiv som geleringsmiddel i f.eks marmelade og desserter. Det betyder også at Chiafrøet giver en god mæthedsfornemmelse.
Frøet er smagsneutralt, men hvis frøene ristes på en pande, vil de få en nøddeagtig smag.
Vores krop kan selv danne hovedparten af de aminosyrer vi skal bruge. men der findes 8 aminosyrer, som vi SKAL have tilført via kosten. Hvis en fødevare tilfører os alle disse 8 aminosyrer, kaldes det et komplet kosttilskud. Og det kan Chiafrøet så kaldes.
Chiafrøet skal ikke males for at vi kan optage alle de gode sager det indeholder.
Hvis du i forvejen ved du reagerer allergisk på nødder, skal du være forsigtig med brugen af Chiafrø.
Der er altså tale om et lille frø med mange rigtigt gode egenskaber.
Hvad kan det bruges til?
Chiafrøet kam bruges i bagværk, som grød, i smoothies, som gelering og mange andre ting.
Det er min hensigt at kaste mig ud i at få dette lille mirakelfrø integreret lidt mere i mit køkken og så kommer der opskrifter! 🙂
Vi bliver hele tiden bombarderet med undersøgelser og holdninger til, hvordan vi skal spise for at leve sundt og længe.
Nu er der blevet føjet endnu en Amerikansk undersøgelse til den lange række. Jeg har selv læst den igennem, da jeg gerne vil øge min viden om ernæring og sundhed.
Men til netop denne undersøgelse har jeg et par ankepunkter, idet jeg ikke finder den lødig og gennemarbejdet. faktisk undrer det mig at en undersøgelse som denne kan komme ud i det offentlige. Jeg ville have troet at der var et højre bundniveau til undersøgelser, men jeg er måske bare naiv.
Jeg vil nu overlade ordet til Jane Faeber fra Madbanditten, idet hun har skrevet et indlæg på hendes blog om denne undersøgelse. Det synes jeg I skal læse.
Nu har jeg levet efter LCHF principperne i en måned!
Herregud, vil nogen sige – det er jo ingenting! Hvordan kan du så sidde her og blogge om det? Du kan jo ikke vide ret meget om det så!
Til det kan jeg kun sige, at jeg i hvert tilfælde har læst og stadigt læser en masse om det, så min teoretiske viden burde efterhånden være på plads. men det jeg virkeligt føler jeg kan bidrage med lige nu, er selve det at lægge sit liv om til LCHF.
Selve beslutningen var ikke så svær, for et eller andet skulle der ske. Dels fordi jeg ikke ville blive ved med at være så træt af mig selv og min krops ladhed og dels fordi jeg har mange daglige smerter og var/er nysgerrig efter hvordan kosten påvirker dem.
Men selv med en så stærk beslutning i bagagen, så viste det sig alligevel at være svært! Dels har jeg oplevet en del overgangs besvær (dette vil jeg skrive om i et senere indlæg) men det sværeste har været at overvinde mine gamle vaner og fedtforskrækkede opdragelse.
Det er simpelthen “fysisk” svært for mig at række ud efter Creme Fraiche 38% i stedet for Cheasy 5%. Eller bruge smør til stegning i stedet for olie. At spise fuldfed ost, i stedet for Cheasy gummiost. I starten havde jeg direkte dårlig samvittighed og en lille formanende stemme i øret, der fortalte mig at det var helt galt det her – jeg ville end med at blive voldsomt fed!
Så jeg gik halvvejs og ventede på at jeg ville blive straffet for mit skifte – men halløjsa!! Der skete ikke noget grimt!! Tværtimod! Jeg begyndte at tabe mig og jeg fik mad der smagte godt og meget. Min sult blev stillet og jeg havde ikke længere brug for at have Akutmad parat.
Det jeg oplever som den største forskel er at jeg ikke længere roder skabe/skuffer igennem for et eller andet udefinerbart, som jeg trænger til hver eftermiddag.
Jeg har ikke længere en indre uro i kroppen. I stedet er jeg mæt og tilfreds og min krop stresser ikke.
Siden jeg lagde mit liv om for en måned siden, har jeg tabt mig 5,5kg og jeg har på ingen måde været sulten. Ja faktisk er jeg ikke længere fristet af søde ting, for min krop er i ro og mæt.
Så sent som i dag, var en god veninde på besøg og fik serveret en lækker fastelavnsbolle, mens hun var her. Jeg kunne sagtens have valgt at spise en med (intet er jo forbudt, det er mig selv, der bestemmer), men lysten og trangen var der ikke. Havde det været i “gamle” dage havde jeg nok spist begge boller og ikke serevert nogen for min gæst! 😀
Kort sagt – så er jeg superglad for min beslutning og går du og overvejer om det kunne være noget for dig – så tøv ikke. Prøv det!
Tag et lille kig på denne FILM – den svarer på en masse af de gængse spørgsmål der er omkring LCHF.
Lad mig gerne høre hvad du tænker og mener om det….!! 🙂
Jeg har nu endelig fået taget mig sammen til at starte min blog. Og selvom jeg lige nu og i nogen tid fremover, sikkert vil skrive primært til mig selv, så føles det alligevel godt!
Grunden til at denne blog er blevet til, er at jeg er lidt af en nørd – så er det sagt. Når jeg falder over noget der fanger mig, så må jeg bare gå i dybden med det.
Sådan er det også med LCHF! Jeg har endelig fundet noget der føles rigtigt for mig og min krop og så må jeg bare vide alt om det. Det er selvfølgelig ikke bare noget der sker fra den ene dag til den anden, men processen er spændende og jeg vil gerne dele den med andre, der kunne tænke sig at snuse til LCHF. Og også gerne med jer der allerede ved noget om det – alle er velkomne her.
Jeg vil gerne dele lidt om min vej ind i LCHF om de problemer og glæder det har givet mig og om de tanker, der dukker op undervejs!
Det ses jo at jeg endnu ikke har fået udfyldt alle punkterne i menuen – men jeg arbejder på sagen og har fået lagt min første opskrift ind. Et bud på en lækker kyllingeret.
Jeg håber du vil hænge på og hjælpe mig med at gøre denne blog aktiv. Og det gælder også selvom du ikke er hardcore indenfor LCHF – alle afarter/grene er velkommen – for som jeg ser det, er grænser noget der pirrer min nysgerrighed. Så fortæl mig/os om din lidenskab og send mig dine bedste opskrifter!
