Alle indlæg af Bettina

Lakridskys….

Jeg elsker marengs og kyskager, men det er ikke helt let at lave dem uden sukker.
Men jeg har lavet nogle fine lakridskys, der kommer meget tæt på dem jeg lavede inden min LCHF tid.

Eftersom disse kys jo bliver brunlige, vælger jeg at bruge Sukrin Gold. Men hvis kyssene skal være hvide, foretrækker jeg at bruge sukrin melis eller almindelig sukrin. Det kan give den der lidt kølige smag, som nogen ikke bryder sig om. Personligt synes jeg den er lidt “sjov” – især hvis kyssene skal have pebermyntesmag….

Nå – men opskriften på lakridskyssene kommer her!

Sprøde kys.... <3
Sprøde kys…. <3

Ingredienser (ca. 20 stk)
3 æggehvider
80 g Sukrin (vælg selv variant)
1 stor tsk lakridspulver

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 80 grader varmluft / 100 grader almindelig ovn.

Æggehviderne piskes helt stive – til den gode side.
Tilsæt sukrin og lakridspulver og rør godt sammen.
Hæld massen i en sprøjtepose med en stor tyl og sæt kyssene på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag midt i oven i ca. 80 minutter. Afkøl på en rist og spis! Uhhm!!

VELBEKOMME! 😀

Supernemt nødde brød eller kage – bestem selv! :-)

Jeg abonnerer på en masse forskellige sider med low carb opskrifter for at bliver klogere og hente inspiration.
Forleden sprang dette brød mig i øjenene og jeg skulle straks afprøve det. Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Det består af gangske få ingredienser og jeg lavede min egen version, hvor jeg tilsatte lidt krydderier og vupti havde jeg en kage i stedet for et brød.
Det er ikke et striks brød, men det er der jo i øvrigt ganske få brød og kager der er.

Herunder får i opskriften på brødet og anvisning til, hvordan I kan lave det som kage i stedet.  Som brød får det en smag og konstistens a la den svenske “limpa” og kagen smager lidt som ølkage og er fantastisk med smør på.

Lækkert og saftigt nøddebrød

Lækkert og saftigt nøddebrød
Ingredienser:
Brød:
2½ dl glat jordnødde- eller mandelsmør.
3 æg
1 spsk æblecidereddike
½ tsk natron
½ tsk salt (smag inden al salt tilsættes, da noget nøddesmør er ret salt)

Kage:
Som herover, dog udelades salt.
1½ spsk Sukrin Gold
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt ingefær

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader varmluft / 200 grader alm. varme.

Æg og nøddesmør røres sammen til det er glat og luftigt. Jeg bruger en røremaskine.
Alle de øvrige ingredienser tilsættes og dejens røres godt igennem.

Dejen hældes op i en smurt brødform og bages midt i ovnen i 30-40 minutter.
Afkøles på en rist og spises….. Det er da nemt?!

VELBEKOMME!!! 🙂

Enchiladas med hakket oksekød og hovedbrud!

Jeg elsker mexicansk mad og synes det er rigtigt let at konvertere til LCHF.
Så til aften fik vi lækre enchiladas og jeg må indrømme, at selvom resultatet blev godt, så havde jeg lidt hovedbrud undervejs!
Når man læser andres opskrifter lyder det altid så let og ser lækkert ud – men hold nu op, hvor voldte de kære madpandekager mig kvaler og jeg måtte lave flere portioner dej, før jeg fik den konsistens, der gjorde det muligt at lave tynde lækre pandekager.
Der røg et par finker af panden undervejs, så sjovt nok, fortrak manden min ud i værkstedet mens jeg lavede mad.

Men – som sagt! Resultatet blev godt, så jeg håber jeg nu har taget problemerne for jer og I let vil kunne lave disse lækre enchiladas!

enchiladas1

Ingredienser (4 pers):

Pandekager:
4 æg
2 spsk Creme Fraiche 38%
½ dl piskefløde
1 spsk FiberHusk gul
Salt & Peber
Smør til stegning

Fyld:
500g hakket oksekød
1 mellemstort løg
1 gulerod (kan udelades)
1 rød peber
1 ds hakkede tomater
2 dl revet ost (jeg bruger Mozarella)
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
1 tsk chilipulver
½ tsk cayennepeber
Salt & Peber
15 g smør

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader varmluft.

Pandekager:
Bland alle ingredienserne og lad dejen trække lidt. Konsistensen skal være som den gammelkendte pandekagedej med mel, når den hældes på panden.
Smelt smør på panden og lav 4 tynde pandekager. Læg dem til side.

Kødfyld:
Hak løget mellemfint.
Smelt smørret i en gryde. Hæld de hakkede løg op i gryden og svits dem til de er klare. De skal ikke tage farve.
Tilsæt det hakkede oksekød og steg til al kød har taget farve og blevet brunt.
Riv guleroden og skær peberfrugten i strimler.
Hæld dem i gryden sammen med krydderier og hakkede tomater. Kog op og smag til.
Når sovsen er helt gennemvarm tilsættes halvdelen af osten. Lad sovsen simre til den er tyk.

Smør et ildfast fad.
Bred en pandekage ud og læg en stribe sovs på midten. Fold den sammen og lig den i det ildfaste fad. Gentag med de øvrige pandekager.

Klar til at komme i ovnen.
Klar til at komme i ovnen.

Drys den resterende ost på toppen og gratiner, til osten er smeltet og blevet brun.

enchiladas2

Server straks med en grøn salat og en klat Creme Fraiche til.

VELBEKOMME! 😀

Peanut muffins/boller

De der med at savne brød, er noget der opstår i perioder hos mig. Lige nu har jeg vilde cravings efter ostemadder. 😛
Det kræver jo lidt brød. Jeg bager derfor det sædvanlige solsikkerugbrød, men manglede også lidt til den søde del. Så nu har jeg lavet en bolle. Det blev til en peanut bolle, fordi jeg tilfældigvis havde peanutmel i skuffen – men det vil helt sikkert også være ok, kun at anvende mandelmel.
Men den lidt søde smag af peaunut, spiller rigtigt godt sammen med den salte ost – synes jeg 🙂

Uhm - nybagte boller!
Uhm – nybagte boller!

Ingredienser:
2½ dl vand
1 tsk salt
250 g smør
3 spsk Sukrin Gold

2 dl affedtet peanut
1½ dl  affedtet mandelmel
60 g kokosfibre
2 tsk bagepulver

5 æg

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader varmluft / 200 grader almindelig varme.

Vand, salt, smør og sukrin hældes i en kasserolle og varmes langsomt op, så smørret smelter. Lad det simre.

Alle de tørre ingredienser blandes godt og når smørret er smeltet helt, hældes de tørre ingredienser op i kasserollen.
Bland godt sammen til det hele er en jævn masse med konsistens som vandbakkelser. Sørg for at dejen ikke hænger fast i bunden af kasserollen.

Tag kasserollen af varmen og lad dejen køle lidt ned, mens du forbereder 12 muffinforme (evt i en muffinplade).

Når dejen har kølet lidt, røres æggene i et af gangen. Dejen bliver nu mere flydende.
Fyld dejen i de 12 forme og bag midt i ovnen i 20-25 minutter.

Afkøl let og nyd den første lune bolle med koldt smør! Lækkert! 😀

Velbekomme! 😀

 

Æbletærte med sprød bund.

Efterårs tid er æble tid. I Danmark har vi nogle a verdens bedste æbler og dem vi får fra træet i haven er ikke nogen undtagelse.

Og selvom æbler ikke er striks LCHF, så indgår de i kosten her i huset. Ikke hver dag, men når lejligheden byder sig.
Jeg har det svært med at gøre frugt og rodfrugter til skurke, når jeg ved de indeholder så meget der er godt for mig. Bevares – de indeholder også mange kulhydrater, men når de ikke indgår i den daglige kost, så kan man sagtens spise dem. Synes jeg.

Så hermed en opskrift på en dejlig æbletærte, på sprød “mørdejs” bund! 🙂

Lækker lun tærte med flødeskum! Ægte efterårshygge!

Lækker lun tærte med flødeskum! Ægte efterårshygge!

 

Ingredienser
150 g mandelmel (hjemmelavet eller ikke affedtet)
100 g kokosfibermel
150 g smør
4 spsk Sukrin Gold
2 tsk citronsaft
2 tsk vaniljepulver

3-5 æbler, alt efter størrelse
2 spsk sukrin
2 spsk kanel
25g blødt smør eller kokosolie

Creme Fraiche 38% eller flødeskum som tilbehør.

Sådan gør du:
Mandelmel, kokosfibermel, sukrin gold og vaniljepulver blandes godt sammen.
Tilsæt kokosolie/smør og citronsaft og dejen æltes/røres til den er smidig og sammenhængende som mørdej.
Hvis dejen virker for tør, kan tilsættes lidt vand.
Dejen pakkes ind og stilles i køleskab i mindst 1 time.

Stil ovnen på 160 grader varmluft.

Smør en tærteform godt med smør.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud mellem 2 stykker bagepapir til den har formens størrelse. Flyt dejen over i tærteformen. Lykkedes det ikke at flytte hele dejen, gøres det stykvis indtil hele formen er foret. Tag evt lidt vand på hænderne og glat overgangene ud.
Sæt i ovnen og forbag bunden i 5 minutter.

Skræl æblerne og skær dem i tern eller både, Bland æbler med sukrin, kanel og smør/kokosolie.

Fyld æblerne i den forbagte bund og bag tærten i 20-25 minutter til æblerne er møre. Det kan variere lidt alt efter æbelsort.

Tips! Lav evt låg eller pynt på toppen med resterne af dejen.

Tages ud og stilles på en rist.

Serveres lun med masser af cremefraiche eller flødeskum! UHM!!

VELBEKOMME!! 😀

aebletaerte2

Cremet suppe med blomkål & porrer.

En af favoritterne her i huset har altid været en traditionel kartoffel/porre suppe.
Efter overgangen til LCHF er kartofler jo ikke længere en en del af den daglige kost, så ind med blomkålen i stedet!
Og Hvor jeg tidligere lavede suppen med olie og kaffefløde for at spare på fedtet, har jeg nu erstattet disse med smør og piskefløde – og tro mig! LCHF versionen af favoritsuppen er bestemt ikke mindre populær end den oprindelige!
Let at lave, super lækker og billig! What’s not to like?! 🙂

Uuuuhm - lækkert på en kold dag!
Uuuuhm – lækkert på en kold dag!

Ingredienser (4 personer):
1 stort blomkål
2 porrer
25g smør
3 dl piskefløde
1 l vand
1 terning grønsags boullion
200g bacon i tern
Salt/peber

Sådan gør du:
Skær blomkålen i buketter og kog dem i vandet sammen med boullion terningen. De skal koges helt møre.
Rens porrerne og skær dem i tynde skiver. Smelt smørret på panden og hæld porreringene i. Steges ved middelvarme til de er møre. De skal ikke tage farve.
Steg bacontern sprøde.
Når blomkålen er møre hældes vandet over i en beholder. Hæld porrer og fløde sammen med blomkål i gryden og blend det hele med en stavblender*.
Når suppen er jævn, tilsættes boullionvandet til suppen har den ønskede konsistens.
Smag til med salt og peber.

Server straks med sprøde bacontern på toppen!

VELBEKOMME! 😀

Solsikke “rugbrød” LCHF style

Når jeg har lavet en opskrift, så sker det ofte at jeg arbejder videre på at forbedre den.
Det er nu sket med mit ellers populære kernebrød, som mange, inklusiv mig selv, er glade for.

Men på en eller anden måde, synes jeg ikke helt jeg var nået i mål med dette brød. Det smager godt, men…. ja, kan ikke sætte fingeren på det.
Løbende har jeg arbejdet videre på brødet for at opnå præcis den konsistens og smag som jeg synes jeg manglede – og nu er det her så! LCHF solsikke “rugbrød”!

rugbrød

Ingredienser
3 æg
130g revet ost (jeg bruger mozarella)
100g Philadelphia ost (eller lign)
1-2 tsk salt (vent med at tilsætte al saltet, til du har smagt dejen)
1½ tsk bagepulver
1 spsk Grøn HUSK el. ½ spsk fiber HUSK
1 dl Pofiber
1 dl Hørfrø (brune eller gule)
1 dl Sesamfrø
1½ dl Solsikke kerner.

Sådan gør du
Tænd ovnen på 160 grader varmluft eller 180 grader almindelig ovn.

Æg, revet ost og flødeost røres godt sammen.
Solsikkekernerne hakkes mellem fint.
De tørre ingredienser tilsættes og det hele røres sammen til en sammenhængende men våd dej.

Hældes i en brødform, der enten smøres eller fores med bagepapir.

Bag midt i ovnen i 50-55 minutter. Hvis skorpen bliver for mørk, dækkes den med folie.
Sættes til afkøling på en bagerist og vendes ud af formen.

Skær først af brødet, når det er kølet helt af!

VELBEKOMME!! 😀

Lækre "madder" på nybagt brød!
Lækre “madder” på nybagt brød!

 

Kokossmoothie med æg og bær.

Jeg ved ikke hvad det er med mig og æggelatte. Jeg mener – den smager jo godt, mætter enormt og er let at lave, men alligevel er jeg bare aldrig rigtigt kommet godt ud af det med den.

Jeg har prøvet med forskellig morgenmad i stedet for æggelatten – også en lækker varm grød af chiafrø og mandler, men nej, jeg er ikke den store morgenmadsspiser til hverdag og så falder jeg i fælden og drikker mange kopper kaffe med opskummet fløde. Det smager næsten som en gammeldags Caffe Latte, men mætter alligevel ikke sådan rigtigt, så i løbet af dagen opbygger jeg en underlig uro.

Det fik mig i går til at spekulere på, om ikke jeg kunne tage nogle af de gode egenskaber fra æggelatten og konvertere til en cremet lækker smoothie. Forsøget skulle stå her til morgen og…. SUCCES!!! En lækker, meget mættende smoothie, der visseligen ikke er så striks som æggelatten, men som giver mig den gode start på dagen, som jeg længe har manglet.

Kokossmoothie med æg og bær.
Kokossmoothie med æg og bær.

Ingredienser:
1 æg
1 spsk sukrin eller sukrin gold
½ dåse fed kokosmælk
1 tsk kokosolie
Frosne hindbær efter smag og behag
Isterninger
Evt. lidt hakkede mandler.

Sådan gør du:
Hæld æg og sukrin i blenderen og lade det blende til en luftig æggesnaps.
Rør rundt i kokosmælken, så det bliver en jævn masse.
Når æggesnapsen er klar, tilsættes de øvrige ingredienser undtagen isterninger og der blendes ved høj hastighed, til bærrene er hakket helt itu.
Tilsæt isterninger og kør et par gange, så de bliver knust….

VELBEKOMME!! 😀

Blommetrifli med lakridsknas

Efterår! Her i huset betyder det en masse frisk frugt, der smager himmelsk!
Ja, jeg ved godt at frugt i bedste fald er liberal LCHF, men da jeg spiser denne kost i det daglige og som en del af mit hverdagsliv, har jeg valgt at der skal være plads til den slags i ny og næ. Ikke mindst når jeg nu selv kan gå i haven og plukke de saftige frugter.
Om du har samme indfaldsvinkel til frugt er noget du må gøre op med dig selv. 🙂

Men her kommer en opskrift på en gang weekendhygge, baseret på friske blommer fra egen have. <3

Ren efterårsluksus!
Ren efterårsluksus!

Ingredienser:
Lakridsknas:
2 dl mandler
1 spsk sukrin gold
1 spsk vand
15g smør
1 – 2 spsk lakridspulver

Blommer trifli:
1 kg rensende blommer
3 spsk sukrin gold
2 spsk vand
1 tsk vaniljepulver
(evt. 1-2 spsk chiafrø til at “tykne” blommerne)

3 dl piskefløde
½ tsk vaniljepulver

Sådan gør du:
Lakridspulver:
Tænd ovnen på 220 grader varmluft
Hak mandlerne groft. Læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir og sæt dem i ovnen i 7-10 minutter. De skal dufte “varme” inden de tages ud. Rør lidt i dem undervejs.

Sukrin og vand hældes i en kasserolle og varmes op til sukrinen er smeltet. Tilsæt smørret og smelt det i vandet. Lad blandingen småsimre lidt.
Tilsæt de hakkede mandler og rør rundt til mandlerne har absorberet væsken. Drys lakridspulver over og rør godt sammen.
Smag til med lakridspulveret. Nogle foretrækker meget lakrids – andre mindre. 🙂
Bred mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Blommetrifli.
Hæld vand, sukrin, vaniljepulver og blommer i en gryde og opvarm til det koger. Når det er begyndt at koge, skrues ned og blommerne står og småkoger i ca. 15 minutter.

Tag blommerne af varmen og nedkøl. Hvis blommemassen er meget tynd tilsættes chiafrø.

Når blommer og kans er afkølet, lægges triflien sammen i en en skål eller dessertglas. Skiftevis et lag knas og trifli.
Fløden piskes til skum sammen med vaniljepulver og afslutter triflien som top.

Perfekt som en gang hygge til kaffen eller som dessert!

Kaffe i haven!
Kaffe i haven!

VELBEKOMME! 😀

Blomkålsrisotto

Ris er jo ikke længere noget vi spiser her i huset. Og i starten savnede jeg det måske lidt. Mest fordi det jo er superlet at lave ris til stort set alting.
Men i dag tænker jeg ikke så meget over det. Ris er primært erstattet af blomkål, der ofte smager af mere og bedre end de lidt flade ris.

I går fik vi så en nem blomkålsrisotto, der er supernem at lave og som kan gå som tilbehør til mange ting, eller måske endda spises uden yderligere dikkedarer!
Risotto er jo Italiensk, så det er det jeg har taget udgangspunkt i rent smagsmæssigt, men man kan jo i princippet variere som man vil. 🙂

Lækker velsmagende blomkålsrisotto - så får man sneget lidt ekstra grønsager ind.
Lækker velsmagende blomkålsrisotto – så får man sneget lidt ekstra grønsager ind.

Ingredienser (4 personer):
1 mellemstort/stort blomkålshoved
4-5 tomater
1 stort løg
1 frisk chili – så stærk som I ønsker det 🙂
1 dåse hakkede tomater
1 dl piskefløde
25g smør
Salt, peber, tørret/ frisk oregano og basilikum

Sådan gør du:
Blomkålshovedet renses og rives groft.
Løg og tomater skæres i grove tern. Rens og hak chilien.
Smørret smeltes i en dyb pande eller en gryde.
Svits løgene til de er klare og tilsæt tomater, chili og blomkål. Det hele svitses godt og blandes sammen til tomaterne begynder at slippe skindet.
Tilsæt hakkede dåsetomater, fløde og urterne. Lad det hele simre i 10-15 minutter, til blomkålen er blevet mør. Smag til med salt og peber.
Pas på ikke at koge ved for høj temperatur, så væden fordamper for hurtigt. Risottoen skal ikke være svømmende, men heller ikke tør. 😉

Servér til lyst eller mørkt kød…. Eller spis som det er….

VELBEKOMME! 😀