Supernemt nødde brød eller kage – bestem selv! :-)

Jeg abonnerer på en masse forskellige sider med low carb opskrifter for at bliver klogere og hente inspiration.
Forleden sprang dette brød mig i øjenene og jeg skulle straks afprøve det. Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Det består af gangske få ingredienser og jeg lavede min egen version, hvor jeg tilsatte lidt krydderier og vupti havde jeg en kage i stedet for et brød.
Det er ikke et striks brød, men det er der jo i øvrigt ganske få brød og kager der er.

Herunder får i opskriften på brødet og anvisning til, hvordan I kan lave det som kage i stedet.  Som brød får det en smag og konstistens a la den svenske “limpa” og kagen smager lidt som ølkage og er fantastisk med smør på.

Lækkert og saftigt nøddebrød

Lækkert og saftigt nøddebrød
Ingredienser:
Brød:
2½ dl glat jordnødde- eller mandelsmør.
3 æg
1 spsk æblecidereddike
½ tsk natron
½ tsk salt (smag inden al salt tilsættes, da noget nøddesmør er ret salt)

Kage:
Som herover, dog udelades salt.
1½ spsk Sukrin Gold
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt ingefær

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader varmluft / 200 grader alm. varme.

Æg og nøddesmør røres sammen til det er glat og luftigt. Jeg bruger en røremaskine.
Alle de øvrige ingredienser tilsættes og dejens røres godt igennem.

Dejen hældes op i en smurt brødform og bages midt i ovnen i 30-40 minutter.
Afkøles på en rist og spises….. Det er da nemt?!

VELBEKOMME!!! 🙂

6 tanker om “Supernemt nødde brød eller kage – bestem selv! :-)”

  1. Har du prøvet at bage med begge former for nøddesmør ? Hvilken version blev bedst ? Har kun crunchy peanutbutter hjemme så lurer på om jeg selv skal lave mandelsmøret. Køber du peanutbutter og mandelsmør eller laver du det selv og evt. hvordan ?

    1. Jeg må indrømme at jeg køber Peanutbutter, men selv laver mandelsmørret.
      Til dette brød, synesjeg smooth smør er bedst.

      1. Gad vide hvordan den vil fungere med revet squash i ? Har lidt er håb om en god squash-krydderkage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.