Tag-arkiv: LCHF

Fedtbombechokobrownie!

Trænger du til chokolade…..og kage!!! Så har du her den mest fantastiske en af slagsen.
Jeg har hentet det meste af opskriften hos madbanditten og lige tilsat mit eget twist.
Som andre brownies smager denne kage meget kraftfuld, så et lille stykke kan gøre lykke længe.
Kagen en sukker- og glutenfri og indeholder ingen “fancy” ingredienser.
brownie

Ingredienser:
100g mørk chokolade mindst 70%
100g smør eller kokosolie
3 tsk Sukrin Gold eller andet sødemiddel
2 æg
50-100g hindbær

Sådan gør du.
Sæt ovnen på 160 grader varmluft eller 180 grader almindelig ovn.
Chokolade og smør/kokosolie smeltes i en skål over vandbad. Røres sammen til en jævn masse og tilsættes sødemiddel.
Tag chokomassen af vandbadet og pisk æggene i. Pisk til dejen er jævn og tilsæt hindbær. Selv bruger jeg hindbær, der lige har været kogt op uden tilsat væske eller sødemiddel. Det bliver til en slags “syltetøj”.
Smag til og tilsæt mere sødemiddel/hindbær efter smag.

Beklæd en lille form med bagepapir og hæld dejen op.
Bages midt i ovnen i 20-25 minutter Den må gerne være lidt klæg i konsistensen.
Kagen køles helt ned inden der skæres af den. Opbevares i køleskab.

VELBEKOMME!!! 😀

brownie1

Farseret Aubergine med Bechamelsovs.

Jeg har lige været på ferie! En tiltrængt en af slagsen!
Den blev nydt på Kreta – et fantastisk sted, når man lige kommer væk fra de værste turistområder.
Denne gang lykkedes det os at finde gode lokale restauranter, hvor de serverede andet end schnitzler med pommes frites.
God mad – med tyngde. Lavet fra bunden med lokale råvarer – det kan man jo ikke undgå at blive inspireret af, hvis man er lidt af et madøre!

Så – her kommer min udgave af en af de favoritter jeg fik på turen! Enkel mad, der smager fantastisk!

Enkelt og lækkert - med masser af smag!
Enkelt og lækkert – med masser af smag!

Ingredienser (4 personer):
2 Auberginer
500g hakket oksekød
1 stor dåse tomatpuré
2 tomater
1 løg
1 fed hvidløg
Krydderier efter smag og behag.
200g revet ost

1 dl Piskefløde
100g flødeost (neutral)
4 æg
½ tsk revet muskatnød
Groft salt
Olie

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 200 grader / 180 grader varmluft.

Auberginerne skylles og stilken fjernes. De skæres i 4 skiver hver. Endestykkerne skæres lige, så de ikke vælter.
Stykkerne saltes godt med groft salt og stilles til side i en ½ time.
Løg og hvidløg hakkes og steges klare i olie.
Det hakkede kød tilsættes og røres ud til det har brunet.
Tilsæt hakkede tomater og tomatpuré. Nu kan du så krydre eller tilsætte de ting, der skaber din favorit kødfars. Det er vigtigt den ikke bliver for flydende.
Lad farsen simre, mens du laver sovsen.

Piskefløde og flødeost røres sammen i en kasserolle og varmes langsomt op. Når det koger tilsættes æg et af gangen og røres godt i. Krydres med muskatnød og salt/peber.
Skru ned og lad sovsen simre langsomt, så den tykner. Den skal have en konsistens som lidt vandet scrambled eggs.

Skyl aubergineskiverne og dup dem tørre med køkkenrulle.
Smør en ovnfast form med olie og væd skiverne med lidt olie. Lig dem i formen.
Fordel farsen på skiverne og hæld sovsen over. Top med lidt revet ost.

Auberginerne klar til at gå i ovnen.
Auberginerne klar til at gå i ovnen.

Sættes i ovnen i 30 – 35 minutter. Mærk efter om auberginen er mør.
Hvis osten bruner for hurtigt, dækkes toppen til.

Serveres med en lækker græsk salat!

VELBEKOMME! 😀

aubergine2

Lowcarb Banankage

Jeg er begyndt at bløde lidt op på nogle af principperne i hardcore LCHF.
Bl.a er jeg begyndt at indføre en smule frugt igen. Frugt er nemlig nok noget af det jeg har savnet mest.
Nu skal det ikke forstås sådan at jeg er til 6 frugter om dagen, men af og til spiser jeg et æble med masser af flødeskum til – eller jeg tilsætter æbler i maden og lidt frugt i kager.

Her får I opskriften på en banankage, der har vakt stor succes i familien og hos mange ikke LCHF gæster.

Lækker svampet banankage med blød flødeskum. Serveret på en paptallerken, fordi vi var på camping. :-)
Lækker svampet banankage med blød flødeskum. Serveret på en paptallerken, fordi vi var på camping. 🙂

Ingredienser:
100 g smør
4 – 5 spsk sukrin gold
3 æg
5 spsk mandelmel (malede mandler)
2 – 3 spsk Pofiber
2 spsk. Fiberhusk
4-6  spsk. kakao alt efter hvor stærk man ønsker kagen
2 tsk. bagepulver
1-2 mosede bananer

Sådan gør du:
Tænd ovnen og sæt den på 180 grader alm. varme.
Smørret smeltes i en kasserolle eller mikrobølgeovn. Pas på det ikke bliver mørkt.
Alle øvrige ingredienser blandes sammen mens smørret smelter og til sidst blandes smørret godt ind i dejen.
Hæld dejen i en mellemstor brødform, der smøres eller fores med bagepapir. Bages midt i ovnen i ca. 35 minutter.
Stik i kagen med en kødnål for at vurdere om den er færdig. Hvis ikke dejen hænger ved, er kagen færdig bagt.

Serveres med flødeskum eller creme fraiche.

VELBEKOMME!! 😀

Tanker om LCHF. Livsstil eller streng kur?!

Jeg har igennem nogen tid oplevet en slags ulyst omkring at blogge, skrive og debattere min LCHF livsstil.
Før i tiden var jeg stort set dagligt på bloggen og var at finde i flere grupper på Facebook, hvor jeg deltog i debatter og hjalp nye ind i livsstilen.
Men – i takt med at LCHF er blevet mere udbredt og en masse forskellige mennesker med forskellige indfaldsvinkler til LCHF er kommet med på bølgen, har jeg oplevet et slags metaltræthed hos mig selv.
Jeg lever stadigt LCHF og kommer ikke til at droppe det. Måske er der blødt op på nogle ting undervejs, men livsstilen er stadig vigtig for mig. Så jeg har spurgt mig selv, hvad det er der har skabt denne ulyst og træthed og har længe gået og syslet med at skrive et blogindlæg omkring det.

Men en dag læste jeg et indlæg på en Palæo blog, der ret præcist satte fingeren på netop det, der gør at jeg har trukket mig lidt fra den offentlige LCHF verden.
Jeg vil derfor spare jer for at skulle læse et langt filosofisk blogindlæg fra mig – men i stedet opfordre jer til at læse det gode indlæg Morten Elsøe har skrevet på sin blog.
Skift Palæo ud med LCHF – det giver mening for mig og måske sidder der andre derude, med de samme tanker. 🙂

MORTEN ELSØE – Da stenalderkost kammede over….

Ægge mælk

Jeg har fået en ny favorit! Æggemælk!!!

Gennem den senere tid har jeg opdaget at der har sneget sig pænt meget fløde ind i min hverdag. Især fordi jeg drikker meget kaffe og nu har lært mig selv stort set kun at kunne drikke kaffe med fløde…..men det er jo også lækkert!  😛

Før mine LCHF dage drak jeg en del Caffe Latte. Jeg er blevet introduceret for en decideret æggelatte her på LCHF, men selvom den smager ok, så er det aldrig rigtigt blevet min kop the…eller rettere kaffe.  😛
Jeg savner den opskummede mælk, der jo gør en latte lidt lækker og let.

Forleden læste jeg så et indlæg på madbanditten om æggemælk. Det lød sådan lidt øøøøh underligt, men alligevel som noget der kunne være noget for mig. Så det skulle straks testes.
I første forsøg kom mælken til at smagen rigtigt godt, men den virkede lidt grynet i strukturen. I sær når den blev skummet op.

I dag har jeg så gjort 2. forsøg og ændret lidt på fremgangsmåden. Succes!! Jeg fik en lækker cremet mælk ud af det.
Min mælk er lidt gullig i det, for jeg bruger æg fra mine egne høns og blommerne der er rigtigt gule.

Mælken kan stadigt skille, når den står i køleskabet, men skal bare røres eller rystes sammen, så er den straks brugbar.
Mælken kan holde sig op til 3 dage på køl.

Cremet lækker æggemælk.
Cremet lækker æggemælk.

Ingredienser (ca. 1 liter):
7 dl kogende vand
100 g usaltet smør
3 æggeblommer

Sådan gør du:
Skær smørret i tern.
Sørg for at have æggeblommerne i en skål.
Hæld det kogende vand op i en blender eller en høj kande, hvis du bruger stavblender.
Tilsæt smørret og blend det sammen ved høj hastighed. Bruger du en blender er det vigtigt at åbne for ventilationen i låget.
Når smør og vand er blendet godt sammen tilsættes æggeblommerne mens blenderen stadigt kører.
Blend sammen til en glat og cremet mælk.

Snup straks en kop kaffe/the med den varme nylavede mælk…. 😛

Resten opbevares tildækket i køleskabet.

Mælken kan anvendes i madlavning, kaffe endda skummes op med damp eller i en mælkeskummer.

VELBEKOMME! 😀

En Caffe Latte med æggemælk.... I'm in looove! :-D
En Caffe Latte med æggemælk…. I’m in looove! 😀

Fyldig oksekødssuppe.

I det her vejr, er det skønt at spise en lækker varm suppe, med masser af smag.
Fyldig oksekødssuppe er nem at lave, billig og smager himmelsk, så kast dig bare ud i denne lækre suppe i ægte LCHF stil.

Lækker og velsmagende. En rigtig god vintersuppe.
Lækker og velsmagende. En rigtig god vintersuppe.

Ingredienser (4 personer):
500g hakket oksekød
100g bacontern
1 løg
4 stilke blegselleri
2 porrer
1 dåse flåede tomater
1 l vand
1 boullionterning
1 dl piskefløde
1 spsk soya
Revet ost til garnering
Smør til stegning
Salt & Peber

Sådan gør du:
Bacon tern steges sprøde på en pande og lægges til side.
Smelt smør i en gryde. Hæld gerne evt. overskydende fedt fra bacon i.  Steg oksekødet til det har taget farve.

Løg, porrer og blegselleri renses og skæres i grove tern.
Alle grønsager, flåede tomater, vand, bouillonterning og soya hældes i gryden og suppen simrer i ca. 15 min.

Tilsæt piskefløde og lad suppen småkoge i yderligere 15 min.

Smag til med salt og peber og server med knasende sprøde bacontern og revet ost på toppen.

VELBEKOMME! 😀

Ostefyldt peberfrugtring

Dette er en lækker sag til morgenmad eller frokost. I princippet bare en omelet, men lidt festligere og smager såååå lækkert.

Lækker og festlig.
Lækker og festlig.

Ingredienser 2 personer.
1 stor peberfrugt
1 æg
2 spsk piskefløde
2 dl revet ost
salt & peber
Smør til stegning.

Sådan gør du:
Peberfrugten skæres ud i 4 tykke ringe, der renses for stok og kerner.
Æg og piskefløde piskes sammen og krydres med salt og peber.
Smelt smør på en pande ved jævn varme. Ringene sættes på panden og halvdelen af den revne ost fordeles inde i ringene.
Når osten er smeltet og danner en bund, fordeles æggemassen i de 4 ringe.
Varmes igennem ved jævn varme til æggemassen er stivnet. Resten af osten fordeles på toppen af æggemassen og når osten er smeltet, vendes alle ringene. Steges lidt til osten får lidt skorpe.

Serveres med en god salat eller råkost.

TIP! Evt. rest af peberfrugten hakkes fint og blandes i æggemassen.

VELBEKOMME! 😀

Blød og lækker dessert med flødecreme!

Uha – det er længe siden jeg har være aktiv her på bloggen.
Det er ikke fordi jeg har droppet LCHF – tværtimod, så tror jeg det er fordi LCHF i dag er blevet så integreret en del af mit liv, at jeg simpelthen “glemmer” at dele de lækre opskrifter. Det skal der laves om på – NU!

Jeg har mange opskrifter liggende, men vil begynde med en lille lækker sag, nu hvor weekenden er lige op over. Denne dessert er supernem at lave og smager fantastisk. Den mætter også godt – så man behøver ikke nogen kæmpe portion….

cremedessert
Cremet flødedessert i glas – en lækker eftermiddagssnack eller efter en dejlig middag.

Ingredienser (4 personer):
100g mandler
50g smør
Sukrin Gold eller lign
2,5 dl piskefløde
2,5 dl græsk yoghurt 10%
1 stang vanilje eller 1-2 tsk vanilje pulver
Isis blåbær syltetøj eller bær

Sådan gør du:
Mandlerne hakkes mellemfint.
Smørret smeltes på en pande og mandler og 2 – 3 tsk sukrin hældes i panden. Omrøres ved jævn varme til sukrinen er smeltet og mandler har suget en del af smørret.
Tages af varmen og nedkøles.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland med 1 tsk sukrin gold.
Pisk fløden godt stiv, men ikke så den bliver smøragtig.
Bland flødeskum med vanilje/sukring og græsk yoghurt, til det bliver en fed glat creme. Smag til med yderligere sukrin gold, hvis nødvendigt.

De nedkølede og karamelliserede mandler deles til knas og halvdelen af det, fordeles i bunden af 4 portionsglas.
Ovenpå knasen fordeles et lag flødecreme – så et lag knas og til sidst et lag flødecreme.
Pyntes med blåbærsyltetøj eller friske bær. Helst lidt syrlige.

Cremen kan sagtens laves i god tid – bliver ikke dårligere af at stå og trække i køleskabet.

VELBEKOMME!! 😀

Mandel a la mand….

Så nærmer julen sig og det fyger rundt med forslag til, hvordan vi kan LCHFicere julemaden.
Personligt har jeg bestemt at d. 24, 25 og 26. december er jeg ikke striks LCHF’er, for jeg elsker julemaden.
Det er ikke det samme som at jeg vil holde et 3 dages sukker orgie, men jeg vil nok tage for mig af retterne….. tror jeg! 🙂

Men jeg har da også arbejdet med LCHF alternativer til de forskellige ting og her kommer min udgave af Ris a la mand’en! Den er baseret på en mandelgrød, men den kan også laves på min chiagrød. Personligt synes jeg begge dele smager lækkert, men nogle bryder sig ikke om konsistensen på Chiafrøene, eller det at de jo gør desserten lidt mørk.
Men det er helt op til dig hvad du vælger – dog skal du huske ikke at tilsætte salt til chiagrøden, hvis den skal bruges til dessert! 🙂
mandelalamand

Ingredienser (4 personer):
Mandelgrød:
25g smør
1 dl piskefløde
2 dl fintmalet mandelmel (af smuttede mandler, for en hvid dessert)
1 tsk vaniljepulver
1 spsk Suvida eller Sukrin
mandelgroed

Blandes med:
2,5 dl piskefløde
1 dl hakkede mandler (smuttede)

Sådan gør du:
Smør og fløde varmes op i en gryde, indtil smørret er smeltet.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør ved jævn varme, til massen er blevet en grød.
Stil til side og afkøl.

Pisk fløden til let skum. Piskes den for hårdt, vil desserten blive tung og hård.
De hakkede mandler og den afkølede grød, vendes forsigtigt i fløden, til den er jævnt fordelt.
Serveres koldt og gerne med en varm frugtsovs til.
Jeg foretrækker ISIS kirsebærsovs.

VELBEKOMME! 😀

Supernemt nødde brød eller kage – bestem selv! :-)

Jeg abonnerer på en masse forskellige sider med low carb opskrifter for at bliver klogere og hente inspiration.
Forleden sprang dette brød mig i øjenene og jeg skulle straks afprøve det. Og det er jeg glad for at jeg gjorde.

Det består af gangske få ingredienser og jeg lavede min egen version, hvor jeg tilsatte lidt krydderier og vupti havde jeg en kage i stedet for et brød.
Det er ikke et striks brød, men det er der jo i øvrigt ganske få brød og kager der er.

Herunder får i opskriften på brødet og anvisning til, hvordan I kan lave det som kage i stedet.  Som brød får det en smag og konstistens a la den svenske “limpa” og kagen smager lidt som ølkage og er fantastisk med smør på.

Lækkert og saftigt nøddebrød

Lækkert og saftigt nøddebrød
Ingredienser:
Brød:
2½ dl glat jordnødde- eller mandelsmør.
3 æg
1 spsk æblecidereddike
½ tsk natron
½ tsk salt (smag inden al salt tilsættes, da noget nøddesmør er ret salt)

Kage:
Som herover, dog udelades salt.
1½ spsk Sukrin Gold
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk stødt ingefær

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180 grader varmluft / 200 grader alm. varme.

Æg og nøddesmør røres sammen til det er glat og luftigt. Jeg bruger en røremaskine.
Alle de øvrige ingredienser tilsættes og dejens røres godt igennem.

Dejen hældes op i en smurt brødform og bages midt i ovnen i 30-40 minutter.
Afkøles på en rist og spises….. Det er da nemt?!

VELBEKOMME!!! 🙂