Denne ret er cremet og lækker. Fyldt med smag – lav på kulhydrat og protein og god for en del fedt! 😉
Ingredienser til 4 personer.
350g kyllingebryst
50g hamburgerryg
1 løg
1 mellemstort blomkålshovede
100g champignon
100g revet fuldfed ost (45+)
100g revet parmesan
1 spsk smør
3 dl piskefløde
3 spsk Creme Fraiche 18%
Sådan gør du!
- Opvarm ovnen til 180 grader
- Kylling, hamburgerryg, løg og champignon skæres ud i tern.
- Blomkålen deles i buketter, der dampes eller koges møre.
- Smørret smeltes på en pande og kyllingeterningerne brunes
- Tilsæt løg, hamburgerryg og champignon til kødet og lad det småstege til løgene er klare.
- Fløde, cremefraiche, revet ost og 1/3 af parmesanen hældes op i en gryde. Bring roligt i kog under omrøring. Når al ost er smeltet, smages til med salt og peber.
- Når blomkålen er kogt mør, hældes evt vand fra. Blomkål, kyllingeblanding og ostesovs blandes godt sammen og hældes i et ovnfast fad. Resten af parmesanosten drysses over.
- Sættes midt i den varme ovn i 25 minutter, til skorpen er gylden og sprød.
- Serveres evt. med en grøn salat.
Velbekomme!! 🙂
Energifordeling (i hele retten):
Fedt 214,56 |
Kulhydrat 59,52 |
Protein 197,32 |
Kcal 2926 |
Har du ideer til tilbehøret til denne ret – så kom med dem!