Tag-arkiv: grækenland

Lækker græsk Moussaka – LCHF style

Åååhhh – jeg bliver ved med at glide tilbage til ferien på Kreta i juni. Jeg ved faktisk ikke hvorfor lige det er den ferie, der betager mig. Vi var på Fuerte Ventura i april og det var også en fantastisk ferie med god med – men på en eller anden måde, så sneg Kreta sig ind under huden på mig.

Så – derfor har jeg lavet moussaka. På Kreta var det svært at få en uden kartofler. En fortalte mig at det var fordi turisterne var uvante med auberginesmagen og derfor blev der tilsat kartofler for at mildne smagen. Om det har noget på sig, skal jeg ikke gøre mig klog på, men i denne opskrift er der ingen kartofler – kun aubergine, hvilket gør det til en ægte LCHF Moussaka! 😀

Skøn moussaka med frisk græsk salat - I <3 it! :-)
Skøn moussaka med frisk græsk salat – I <3 it!

Ingredienser (4 personer):
Kødsovs
1  Aubergine
500g hakket oksekød
1 løg (ikke striks)
1 fed hvidløg (ikke striks)
1 ds hakkede tomater (uden sukker)
Smør eller kokosolie til stegning
Salt & peber
Krydderier; basilikum, oregano, rosmarin, timian,  stødt spidskommen

Ostesovs:
2 æg
2 dl cremefraiche 38%
2 dl revet ost (jeg valgte flødehavarti 60%)
Salt & Peber
1 smule revet muskatnød

Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.

Auberginen skæres i skiver og saltes med groft salt. Stilles til side i mindst 30 minutter. Dette trækker den bitre smag ud.

Løg og hvidløg hakkes og svitses i smør/olie i en gryde eller dyb pande.
Når løgene er blevet klare tilsættes oksekød og der røres indtil al kødet har taget farve.
Tilsæt hakkede tomater og krydr efter smag og behag. Jeg anvender ikke rosmarin og timian i, da jeg ikke bryder mig om disse, mens andre synes de hører til.
Bland det hele og lad det stå og simre mens du blander ostesovsen.

Æg, cremefraiche og ost blandes godt sammen. Krydres med salt, peber og muskatnød.

Auberginerne skylles godt og duppes tørre.
Lægges i et lag i bunden af et ovnfast fad.
Læg et lag kødsovs og så de sidste aubergineskiver, hvis der er flere. Resten af kødsovsen fordeles i fadet.
Til sidst toppes med ostesovsen.

Bag i ovnen i 20-30 minutter og server med en god græsk salat!

VELBEKOMME!! 😀

Lækker moussaka, direkte fra ovnen
Lækker moussaka, direkte fra ovnen

 

Lette sommersnacks – Agurk med fetafyld

I disse dage er vi ramt af rigtig god gedigen sommervarme – og det skal man bestemt ikke klage over!
Den slags varme går ofte ud over min appetit, så jeg prøver at lave så enkel og let mad som mulig.
Derfor bestod min frokost i dag af disse agurkehapsere. Baseret på en agurk, jeg lige smuttede op og hentede i drivhuset – så bliver det ikke meget bedre! 🙂
Fyldet er inspireret af Grækenland – og jeg spiser dem, mens jeg mindes vores ferie på Kreta i juni!

dejlig nem sommersnack. Disse er inspireret af tzatziki.
dejlig nem sommersnack. Disse er inspireret af tzatziki.

Ingredienser (2 personer):
1 agurk
2 spsk græsk yoghurt 10%
2 spsk Feta ost (fuldfed)
1 fed hvidløg
Frisk basilikum efter smag

Sådan gør du:
Hen t agurken i drivhuset (sorry, kunne ikke lade være 😉 )
Agurken halveres på den lange led. Skræl tynde skiver i hele agurkens længde. Så mange som muligt.
Hak eller pres hvidløget fint. Hak basilikum og bland yoghurt, ost, hvidløg og basilikum til en fast masse. Smag evt til med salt og peber. Jeg anvender ikke selv noget, da osten er meget salt.
Læg ostemassen ud på en skive agurk. Rul den sammen og luk med en tandstik. Gentag til alle skiver er rullet sammen.

Server straks eller stil på køl ovenpå lidt køkkenrulle, da agurken vil afgive væske.
Måske med et lifligt glas hvidvin?!

VELBEKOMME!