Kategoriarkiv: Brød og kager

Knækbrød

Jeg har længe ønsket mig at lave nogle knækbrød, der ikke blot var kerner, klistret sammen med chiafrø og vand. Jeg har savnet mere “rigtig” knækbrød fornemmelse og efter at have eksperimenteret lidt, med mange knapt så gode resultater, så tænker jeg at jeg er nået i mål.

De er super nemme at lave og indeholder ikke noget “fancy” udover det der findes i de fleste Low carb køkkener.

Lad mig høre hvad I synes 🙂

Ingredienser (1 – 1½ stor bageplade)

3 æg
1½ dl revet mozzarella
1 dl solsikker kerner
1 dl hørfrø
½ dl græskarkerner
½ dl sesamfrø
1½ spsk sukrin Gold
1½ dl mandelmel (ikke affedtet)
1 tsk bagepulver
1 tsk Xanthangum
1 nip salt

Sådan gør du!

  1. Tænd ovnen på 160 grader varmluft (180 grader almindelig)
  2. Bland æg og ost godt sammen, til der ikke er flere klumper.
  3. Bland mandelmel, sukrin, bagepulver, xanthangum og salt godt sammen. Der må ikke være klumper.
  4. Hæld melblandingen op i skålen med æg og ost og bland det hele godt sammen.
  5. Når det hele er mixet til en jævn dej, blandes kernerne i.
  6. Lad dejen stå og hvile lidt, men du beklæder 1-2 bageplader med bagepapir.
  7. Bred dejen ud på bagepladerne. Hvis du er til lidt tykke knækbrød er det fint med 1 plade. Hvis du foretrækker lidt tyndere brød, kan du brede det ud på 1½-2 plader.
    Dyp en dejskraber eller hænderne i koldt vand, når du breder dejen ud, så går det nemmere.
  8. Skær dejen ud i firkanter med et pizzahjul eller en kniv, så er de nemmere at knække når de er bagt.
  9. Bages midt i ovnen i 35 – 45 minutter afhængig af tykkelse.
    Du kan også bage dem i 30 minutter, slukke ovnen og lade dem bage færdig i eftervarmen. Det giver sprøde knækbrød uden at tørre dem ud – synes jeg 🙂
  10. Når de er helt kølet ned knækkes de i passende stykker.

    VELBEKOMME!! 😀

Islagkage a la Gateau Marcel. Chokolade med hindbær.

Faktisk kunne dette lige så godt være en opskrift på en superlækker chokoladekage – og hele den første del, beskriver faktisk hvordan du laver en Gateau Marcel chokoladekage LCHF style.  Det er min absolut favorit chokoladekage.

Men her i den varme sommer, har jeg lavet en variant med hindbær og fra fryseren. Ideen opstod fordi vi skulle fejre fødselsdag og der blev bestilt islagkager……. fra Toms.
Her kunne jeg jo ikke være med, så jeg måtte i tænkeboks. Resultatet blev denne kage, som jeg synes er fantastisk – og jeg er ret sikker på du vil give mig ret! 🙂

Den er supernem at lave og indeholder ikke nogen “fancy” ting, der ikke er i LCHF køkkenet i forvejen.

Big Time - en LCHF blog om mad og liv på den fede mådes billede.

Ingredienser:
Kage:
150g smør
150g Mørk chokolade*
5 æg**
4-5 spsk Sukrin Gold

Fyld:
250g frosne hindbær
2-4 spsk Sukrin Gold
1 tsk vanilje essens
2 dl piskefløde

* Jeg bruger 72% – synes 80%+ bliver for stærk i smagen. 🙂
** Dele af dejen skal spises “rå”. Danske æg er frikendt for salmonella, men hvis du er nervøs for det, bør du nok bruge pasteuriserede æg.


Sådan gør du:

Gateau Marcel kage:
Tænd ovnen ved 180 grader alm. varme / 160 grader varmluft.
Del æggene i hvider og blommer
Smør og chokolade smeltes over et vandbad – tilsæt sukrin og rør til det er godt opløst.
Tag chokoladeblandingen af varmen og rør æggeblommerne i 1 af gangen. Rør godt sammen til chokolademassen er ensartet og blank. Stil den til side.
Pisk æggehviderne stive. De skal piskes meget stive, men må ikke skille.
Vend de piskede hvider i den let afkølede chokolade masse. Bliv ved med at vende til dejen er jævn og ensartet.

Smør en springform og hæld halvdelen af dejen i den.
Resten af dejen sættes i køleskabet.
Bag midt i ovnen i ca. 15-20 min. Pas overfladen ikke bliver for mørk.

Bunden tages ud og afkøles helt.
Spred resten af dejen ud på den kolde bund. Her har du så faktisk lavet en Gateau Marcel kage ! 🙂

Men vi skal videre!!  Sæt kagen i fryseren i ca. 30 minutter.

Hindbærfyld:
Kort sagt – det hele blendes sammen til en ismasse. Tilsæt evt fløden lidt af gangen, så isen ikke bliver flydende. Konsistensen skal være a la softice.

Tag kagen ud af fryseren og spred hindbærisen ud på toppen.

I princippet er kagen nu klar til servering, men kan også sættes i fryseren til senere brug. Den skal så bare tages ud 15-20 minutter før servering.

Jordbærtærte

Jeg må krybe til korset og indrømme, at når det kommer til friske solmodne sommerjordbær, så har jeg rygrad som en regnorm.
Det er ikke små mængder jeg spiser – og det er nok også i overkanten. Men jeg trøster mig med at sæsonen er kort og tillader mig selv at give den gas. Efter de første 14 dage plejer den værste “craving” at være overstået og forbruget bliver mere normalt.  🙂

En af de obligatoriske jordbærretter fra fortide, er jordbærtærten.
Jeg har savnet den – men har nu endelig fundet en værdi aftager for den.
Min mand, der har stået model til meget LCHF bagværk, og som derfor er naturligt skeptisk overfor mine køkkeneskapader, har udtalt at den jo smager lige så godt som “den ægte vare”. Det tager jeg som god ros!

Jeg har fundet inspiration til denne tærte på www.netspiren.dk, der vist igen har fundet den hos www.madbanditten.dk .
Men som sædvanlig har jeg liiiiige ændret på et par småting undervejs.

jordbærtærte

Ingredienser:

Bund:
150 g blødt smør
100 g affedtet mandelmel
1 spsk Fiber HUSK
1 spsk Sukrin Gold
1 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
1 lille nip salt
5-10 dråber mandelessens
60 g mørk chokolade min. 70%

Creme:
250g mascapone
3 dl fløde
1 tsk vaniljepulver
1-2 spsk Sukrin Gold

10-12 friske jordbær, skåret i halve.

Sådan gør du:

Bund:
Sæt ovnen til 200 ­­°C alm ovn eller 170 °C varmluft.
Bland alle ingredienser til dejen.
Smør en mellemstor tærteform og bred dejen ud i formen.
Hak chokoladen groft og fordel den ovenpå dejen.
Bages midt i ovnen i  10-12 minutter til kanterne er brune, men ikke brændte.
Tag formen ud og smør den smeltede chokolade ud på hele bunden og sider, med en pensel.
Bunden stilles i køleskab og afkøles helt.

Creme:
Pisk mascapone og piskefløde sammen med sukrin og vaniljepulver, til du har en tyk creme.
Læg cremen på den afkølede bund og pynt med de halverede jordbær.

VELBEKOMME! 🙂

Pizza muffins

pizzamuffins1

I disse tider, hvor der så meget fokus på madspild, kom jeg i tanke om disse muffins, som jeg tidligere lavede og hvor man kan bruge de rester, man måtte have i køleskabet. Men man kan selvfølgelig også gå efter helt specielle ingredienser.

Jeg satte mig for at ville lave en portion med pepperoni, men på mystisk vis var den overskydende pepperoni forsvundet ud af køleskabet?! 😮
Så det blev i stedet til cocktail pølser, men det smagte nu også helt fint.

Men jeg synes de mager godt med skinke, eller rester fra hakkebøf eller kødsovs eller hvad man kan finde på. Man kan jo også lave en ren grøntsagsversion.

Dejen er den samme som jeg bruger til Fathead Pizza.
Ingredienser (12 stk):
Dej:
1 portion Fathead dej

Fyld:
200 g hytteost, 4.5%
1 lille ds koncentreret tomatpure
100 revet ost (jeg foretrækker Mozzarella)
150 g Friske cocktail pølser
1 spsk tørret oregano
Krydres med salt/peber

Sådan gør du:
Opvarm ovnen til 180 °C varmluft eller 200 °C alm ovn.
Lav dejen efter opskrift.
Rul den ud og del den i 12 stykker.
En muffinform fores eller smøres.
(jeg var løbet tør for forme og tænkte det sagtens gik med at smøre – men det er noget bøvl!! )
Læg et stykke dej i hver muffinhul og forbag i 5-7 minutter, Prik hul på evt luft bobler.
pizzamuffins3

Alle ingredienser til fyldet rørs sammen og smages til.
Fordeles på de forbagte muffins og bages i 10-12 minutter.

pizzamuffins2

VELBEKOMME! 🙂

Fastelavnsboller

Hov – jeg kan godt se at bloggen her på det sidste, har taget en retning af at jeg kun får lagt de søde opskrifter op… :-/
Det må jeg se at få hold på – for jeg laver masser af anden mad, men det kniber med at få opskrifterne lagt op. Shame on me….

Men mens jeg lige tager mig sammen til at lægge andre opskrifter op, kan I da glæde jer over denne opskrift på lækre fastelavnsboller. Det er trods alt den tid vi går i møde nu.
Jeg har valgt at fylde dem med sukkerfri hindbær syltetøj, men der er jo frit slag på alle hylder. 🙂
fastelavn1

Ingredienser (8-10 stk):
4 æg
3 spsk Sukrin Gold
70 g smeltet smør
1 dl piskefløde
1 dl Kokosfibelmel
3 spsk Fiberhusk
1 tsk kardemomme
½ tsk vaniljepulver
2 tsk bagepulver
1 nip salt

Til fyld:
2 dl piskefløde
2 spsk frysetørret hindbær (kan undlades)
1 spsk Sukrin Gold
Sukkerfri hindbær marmelade

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 180ºC varmluft eller 200ºC almindelig varme.

Pisk æg og sukrin op til en fast skum.
Tilsæt piskefløde og smeltet smør.
Bland de tørre ingredienser i en skål og vend dem i æggemassen.
Lad dejen trække i ca 10 min, så fibrene kan trække væske.

Med våde hænder, formes 8-10 boller, der sættes på en bageplade, beklædt med bagepapir.
Bages 10-14 minutter i ovnen, til de er jævnt gyldne.
Afkøles på en bagerist.
fastelavn4

Fyld:
Fløden piskes op til skum sammen med Sukrin Gold og frysetørrede bær. Fyld i en sprøjtepose.

Skær de afkølede boller igennem på midten og læg en ring fløde på alle bunde. Placer en klat sukkerfri hindbærmarmelade i midten. Tryk toppen forsigtigt på.

VELBEKOMME! 😀

fastelavn2

Hvidløgsbrød

Uuuuh…… sådan et saftigt stykke flutes med masser af hvidløgssmør – det er da næsten ikke til at undvære, vel??

Jeg synes det i hvert tilfælde ikke rigtigt. Jeg har tit savnet det dersens brød – især her i den forgangne sommer med masser af grillmad og salater.

Så – jeg har arbejdet lidt på sagen og er nu kommet op med et rigtigt lækkert hvidløgsbrød, der smager godt både lunt og afkølet, så det kan bruges som en hurtig snack/madpakke.

Brødet indeholder gær. Det er ikke fordi det skal få det til at hæve, men det giver en anden smag synes jeg. Derfor er der også tilsat kokossukker, så gæren har noget at leve af. Det kan også være lidt honning. Det søder ikke brødet og er ikke tilgængelig kulhydrat.

hvidløgsbrød2

Ingredienser:
Brød:
125g fintmalede mandler
1,5 dl pofiber
0,25 tsk salt
2 tsk bagepulver
0,25 tsk hvidløgspulver
3 æggehvider
0,5 dl lunken vand
1 tsk kokossukker (spises af gæren)
1 tsk tørgær
2 spsk olivenolie
100g revet mozzarella

Topping:
25g smør
0,25 tsk hvidløgspulver
2 tsk “Vildtkrydderi” fra Santa Maria krydderier.
100g revet ost.

Sådan gør du:
Tænd ovnen og varm den op til 180 grader varmluft / 200 grader alm. ovn.

De fintmalede mandler, pofiber, salt, bagepulver og hvidløgspulver blandes i en stor skål.

Kokossukkeret røres ud i det lunkne vand og gæren tilsættes når sukkeret er helt opløst. Stil det til ide og lad det hvile.

Æggehviderne piskes helt stive.

Olivenolie og gærvand blandes i de tørre ingredienser og æggehviderne vendes i.
Herefter blandes den revne ost forsigtigt i.

Smør en lille bradepande (9 x 9cm) eller beklæd en bageplade med bagepapir. Fordel dejen i bradepanden eller lav en kvadrat/rektangel på bagepladen. Sørg for at kanterne ikke bliver for tynde.

hvidløgsbrød1

Bag midt i ovnen i 15 minutter.

I mellemtiden smeltes smørret og krydderierne blandes i.

Efter 15 minutter tages brødet ud af ovnen og pensles med det krydrede smør. Sørg for at hele brødet bliver smurt godt.
Herefter fordeles den revne ost på toppen.

Sæt brødet i ovnen igen og bag yderligere 10 minutter, til osten er smeltet. Sæt evt. grill på de sidste par minutter for at få osten flot og gylden.

Lad brødet afkøle en smule inden servering!

VELBEKOMME! 😀

Romkugler med kaffe…..

Det her er bare de bedste lowcarb rom-/trøffel-/konfektkugler  jeg har smagt – ganske enkelt!
Opskriften er fundet på www.lowcarb.dk og så har jeg justeret den ganske lidt!

De er smagfulde, søde og har den helt rigtige konsistens.
Som al anden slik er det sådan noget man nyder i ny og næ – men jeg må sige at de ikke holder længe i vores køleskab herhjemme!

romkugler

Ingredienser:
150 gram malede mandler
30 gram Sukrin Gold
20 gram kakao
0,25 tsk. salt
2 spsk. Fiberhusk
125 gram Fibersirup Clear
75 gram smør
10 dråber romessens eller rigtig Rom
3 spsk. meget stærk kaffe
Kokosmel til pynt

Sådan gør du:
Mandlerne males fint og alle de tørre ingredienser blandes sammen. Sørg for der ikke er klumper af kakao. Fibersirup, smør, essens og  kaffe varmes op til smørret er smeltet og væsken småbobler.
Hæld sirupsvæsken over de tørre ingredienser og bland godt.
Lad massen afkøle i køleskabet i mindst en time, til den har sat sig så meget, at der kan rulles kugler af den.
Lav det antal romkugler du ønsker og vend dem i kokosmel.
Opbevares på køl – så længe det varer! 😉
VELBEKOMME! 🙂

Opskriften indeholder Affiliate links, der betyder at jeg får provision, hvis du køber produkter i de butikker jeg linker til.

Madmuffins til madpakken

En af udfordringerne her i huset, er madpakker eller den der lille hurtige bid mad. Det er nogle gange så omstændigt at få pakket den rigtige mad eller lige tage et eller andet til den lille sult. Altså noget som ikke er et hårdkogt æg, for det løber man lidt sur i synes jeg.

Disse madmuffins er blevet en stor succes hos min mand, der er den af os, der har madpakker med. Nu tager han en evt kødrest + muffins eller bare et par muffins med på job og så behøver han ikke mere.
Før fik han ikke noget til frokost og når så det hvide franskbrød eller kage (der er altid nogen, der giver kage i den biks) kommer på bordet om eftermiddagen, ja så hopper han i med begge ben. Men det er slut nu! 🙂
De er også gode til morgenmaden.

Det gode ved disse muffins er at de kan varieres i det uendelige. Du får her opskriften på en grunddej – og til den kan du så tilsætte det du har lyst til; en kyllinge rest, grønsagsrester, pølser, tomat & Oregano (tomat uden kerner) for Italiensk inspiration. Det er faktisk kun din fantasi, der sætter grænser.
Skriv gerne og fortæl om din favorit!
madmuffin2

Ingredienser (12 stk):
Grunddej:
2 æg
100 g flødeost
2 fed hvidløg (presset)
100g mandelmel (malede mandler)
½ dl pofiber
2 tsk bagepulver
250g revet mozzarella
0,75 dl Creme Fraiche
75 ml vand

Evt. 100g pølse/kylling/skinke eller andet.

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft/200 grader alm. ovn.

Æg og flødeost piskes godt sammen og de øvrige ingredienser blandes i.

Hældes i muffin forme og bages i ca. 30 minutter.

Afkøles og opbevares efterfølgende på køl.

VELBEKOMME! 😀

Lækre müeslibarer til den lille sult.

Inden min LCHF dage spiste jeg en del müesli- og protein barer som mellem måltider. Og selvom jeg i dag oplever mere mæthed har jeg stadigt af og til “lysttiletellerandet” om eftermiddagen. Og det er ofte ikke nok med en kop kaffe med fløde. Ja jeg må bryde sammen og tilstå at jeg nok er lidt en hyggefryns, hvor en kop eftermiddagskaffe med lidt “sødt” hører sig til, efter dagens arbejde.
Jeg har derfor lavet disse sukkerfri müeslibarer, der, takket være Sukrins nye fibersirup, har den der lidt seje konsistens, som giver bid.
Jeg har lavet dem af de kerner jeg lige havde i skuffen og tilsat mørk chokolade. Men i bund og grund kan du jo lave dem præcis som du vil have dem, med de kerner du kan lide og med/uden chokolade.
muesli1

Ingredienser (6 store / 12 små barer):
1 dl Sukrin Fibersirup, klar
2 spsk Sukrin Gold (mere eller mindre, afhængig af din søde tand)
2 dl finthakkede mandler
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner

Sådan gør du:
Mandlerne hakkes fint (de skal ikke males til mel, så der må godt være lidt bid i dem) og blandes med de øvrige kerner.
Sukrin fibersirup og Sukrin Gold varmes op i en gryde, indtil det bobler.
Chokoladen hakkes.

Når siruppen bobler og Sukrin Gold er opløst hældes kerneblandingen og chokolade op og det hele blandes godt.

Brug en fugtet ske/theske til at sætte massen op som barer på bagepapir. Form dem, som du har lyst til.

Sættes straks på køl og opbevares bedst i køleskabet, da de kan blive lidt “fedtede”, men holder fint faconen.

VELBEKOMME! 🙂

Fedtbombechokobrownie!

Trænger du til chokolade…..og kage!!! Så har du her den mest fantastiske en af slagsen.
Jeg har hentet det meste af opskriften hos madbanditten og lige tilsat mit eget twist.
Som andre brownies smager denne kage meget kraftfuld, så et lille stykke kan gøre lykke længe.
Kagen en sukker- og glutenfri og indeholder ingen “fancy” ingredienser.
brownie

Ingredienser:
100g mørk chokolade mindst 70%
100g smør eller kokosolie
3 tsk Sukrin Gold eller andet sødemiddel
2 æg
50-100g hindbær

Sådan gør du.
Sæt ovnen på 160 grader varmluft eller 180 grader almindelig ovn.
Chokolade og smør/kokosolie smeltes i en skål over vandbad. Røres sammen til en jævn masse og tilsættes sødemiddel.
Tag chokomassen af vandbadet og pisk æggene i. Pisk til dejen er jævn og tilsæt hindbær. Selv bruger jeg hindbær, der lige har været kogt op uden tilsat væske eller sødemiddel. Det bliver til en slags “syltetøj”.
Smag til og tilsæt mere sødemiddel/hindbær efter smag.

Beklæd en lille form med bagepapir og hæld dejen op.
Bages midt i ovnen i 20-25 minutter Den må gerne være lidt klæg i konsistensen.
Kagen køles helt ned inden der skæres af den. Opbevares i køleskab.

VELBEKOMME!!! 😀

brownie1