Lækre müeslibarer til den lille sult.

Inden min LCHF dage spiste jeg en del müesli- og protein barer som mellem måltider. Og selvom jeg i dag oplever mere mæthed har jeg stadigt af og til “lysttiletellerandet” om eftermiddagen. Og det er ofte ikke nok med en kop kaffe med fløde. Ja jeg må bryde sammen og tilstå at jeg nok er lidt en hyggefryns, hvor en kop eftermiddagskaffe med lidt “sødt” hører sig til, efter dagens arbejde.
Jeg har derfor lavet disse sukkerfri müeslibarer, der, takket være Sukrins nye fibersirup, har den der lidt seje konsistens, som giver bid.
Jeg har lavet dem af de kerner jeg lige havde i skuffen og tilsat mørk chokolade. Men i bund og grund kan du jo lave dem præcis som du vil have dem, med de kerner du kan lide og med/uden chokolade.
muesli1

Ingredienser (6 store / 12 små barer):
1 dl Sukrin Fibersirup, klar
2 spsk Sukrin Gold (mere eller mindre, afhængig af din søde tand)
2 dl finthakkede mandler
½ dl sesamfrø
½ dl hørfrø
½ dl solsikkekerner

Sådan gør du:
Mandlerne hakkes fint (de skal ikke males til mel, så der må godt være lidt bid i dem) og blandes med de øvrige kerner.
Sukrin fibersirup og Sukrin Gold varmes op i en gryde, indtil det bobler.
Chokoladen hakkes.

Når siruppen bobler og Sukrin Gold er opløst hældes kerneblandingen og chokolade op og det hele blandes godt.

Brug en fugtet ske/theske til at sætte massen op som barer på bagepapir. Form dem, som du har lyst til.

Sættes straks på køl og opbevares bedst i køleskabet, da de kan blive lidt “fedtede”, men holder fint faconen.

VELBEKOMME! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.