Solsikke “rugbrød” LCHF style

Når jeg har lavet en opskrift, så sker det ofte at jeg arbejder videre på at forbedre den.
Det er nu sket med mit ellers populære kernebrød, som mange, inklusiv mig selv, er glade for.

Men på en eller anden måde, synes jeg ikke helt jeg var nået i mål med dette brød. Det smager godt, men…. ja, kan ikke sætte fingeren på det.
Løbende har jeg arbejdet videre på brødet for at opnå præcis den konsistens og smag som jeg synes jeg manglede – og nu er det her så! LCHF solsikke “rugbrød”!

rugbrød

Ingredienser
3 æg
130g revet ost (jeg bruger mozarella)
100g Philadelphia ost (eller lign)
1-2 tsk salt (vent med at tilsætte al saltet, til du har smagt dejen)
1½ tsk bagepulver
1 spsk Grøn HUSK el. ½ spsk fiber HUSK
1 dl Pofiber
1 dl Hørfrø (brune eller gule)
1 dl Sesamfrø
1½ dl Solsikke kerner.

Sådan gør du
Tænd ovnen på 160 grader varmluft eller 180 grader almindelig ovn.

Æg, revet ost og flødeost røres godt sammen.
Solsikkekernerne hakkes mellem fint.
De tørre ingredienser tilsættes og det hele røres sammen til en sammenhængende men våd dej.

Hældes i en brødform, der enten smøres eller fores med bagepapir.

Bag midt i ovnen i 50-55 minutter. Hvis skorpen bliver for mørk, dækkes den med folie.
Sættes til afkøling på en bagerist og vendes ud af formen.

Skær først af brødet, når det er kølet helt af!

VELBEKOMME!! 😀

Lækre "madder" på nybagt brød!
Lækre “madder” på nybagt brød!

 

13 tanker om "Solsikke “rugbrød” LCHF style"

  1. Uhh… jeg tilsatte en toppet spsk maltmel – nok ikke vildt lchf, men det giver en utrolig lækker smag.

    1. Hej Janni.

      Nej desværre ikke – jeg tæller ikke, så den slags går jeg ikke rigtigt op i.:-)

      men hvis du lever striks skal du generelt ser holde dig fra brøderstatninger, da kernerne indeholder en del KH.

  2. Brødet ser virkelig lækkert ud, men jeg kan bare ikke lide smagen af æg i de brød jeg har prøvet at bage indtil nu. Smager dette brød meget af æg, synes jeg er ved at være træt af at smide det ene hjemmebag ud efter det andet pga. æggesmag. Har lige set dit Hvidløgsbrød og det skal jeg helt sikkert prøve 🙂

    1. Jeg har det som dig og det er derfor jeg har udviklet dette brød.
      Læg mærke til at der kun er 3 æg i, hvor der i mange andre brød er 8-10 æg.

      Her i huset spises dette brød af hele familien i stedet for almindeligt rugbrød og jeg har også serveret det for gæster helt uden problemer.

      Så – jeg synes du skal prøve det og så håber jeg at du bliver lige så glad for det som vi er her i huset. 🙂

  3. Jeg har fintmalet den ene dl solsikkefrø. Resten meget groft. Tilsat 1 spk fedtreduceret hampemel. Nu skal det bare blive koldt. Åh det dufter så dejligt. Mangler et brød til de forestående julefrokoster

  4. Jeg har fintmalet den ene dl solsikkefrø. Resten meget groft. Tilsat 1 spk fedtreduceret hampemel. Nu skal det bare blive koldt. Åh det dufter så dejligt. Mangler et brød til de forestående julefrokoster

  5. Dejligt brød, som jeg har bagt et par gange, med den lille bitte ændring, den ene dl solsikkekerner puttes i hele, mens resten hakkes. Vil prøve din ændrede bagetid næste gang

    1. Hej Susanne.
      Dejligt du kan lide brødet! 🙂
      Skønt at du finder den konsistens til dit brød, der passer dig bedst. Her i huset kan manden ikke lide alt for groft brød, derfor hakker jeg elle solsikke kernerne.
      Hvis man slet ikke hakker solsikkekernerne, vil det være en fordel at tilsætte lidt ekstra pofiber for at holde på strukturen i brødet! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *