Jeg har igennem nogen tid oplevet en slags ulyst omkring at blogge, skrive og debattere min LCHF livsstil.
Før i tiden var jeg stort set dagligt på bloggen og var at finde i flere grupper på Facebook, hvor jeg deltog i debatter og hjalp nye ind i livsstilen.
Men – i takt med at LCHF er blevet mere udbredt og en masse forskellige mennesker med forskellige indfaldsvinkler til LCHF er kommet med på bølgen, har jeg oplevet et slags metaltræthed hos mig selv.
Jeg lever stadigt LCHF og kommer ikke til at droppe det. Måske er der blødt op på nogle ting undervejs, men livsstilen er stadig vigtig for mig. Så jeg har spurgt mig selv, hvad det er der har skabt denne ulyst og træthed og har længe gået og syslet med at skrive et blogindlæg omkring det.
Men en dag læste jeg et indlæg på en Palæo blog, der ret præcist satte fingeren på netop det, der gør at jeg har trukket mig lidt fra den offentlige LCHF verden.
Jeg vil derfor spare jer for at skulle læse et langt filosofisk blogindlæg fra mig – men i stedet opfordre jer til at læse det gode indlæg Morten Elsøe har skrevet på sin blog.
Skift Palæo ud med LCHF – det giver mening for mig og måske sidder der andre derude, med de samme tanker. 🙂