Tag-arkiv: sukkerfir

Solsikke “rugbrød” LCHF style

Når jeg har lavet en opskrift, så sker det ofte at jeg arbejder videre på at forbedre den.
Det er nu sket med mit ellers populære kernebrød, som mange, inklusiv mig selv, er glade for.

Men på en eller anden måde, synes jeg ikke helt jeg var nået i mål med dette brød. Det smager godt, men…. ja, kan ikke sætte fingeren på det.
Løbende har jeg arbejdet videre på brødet for at opnå præcis den konsistens og smag som jeg synes jeg manglede – og nu er det her så! LCHF solsikke “rugbrød”!

rugbrød

Ingredienser
3 æg
130g revet ost (jeg bruger mozarella)
100g Philadelphia ost (eller lign)
1-2 tsk salt (vent med at tilsætte al saltet, til du har smagt dejen)
1½ tsk bagepulver
1 spsk Grøn HUSK el. ½ spsk fiber HUSK
1 dl Pofiber
1 dl Hørfrø (brune eller gule)
1 dl Sesamfrø
1½ dl Solsikke kerner.

Sådan gør du
Tænd ovnen på 160 grader varmluft eller 180 grader almindelig ovn.

Æg, revet ost og flødeost røres godt sammen.
Solsikkekernerne hakkes mellem fint.
De tørre ingredienser tilsættes og det hele røres sammen til en sammenhængende men våd dej.

Hældes i en brødform, der enten smøres eller fores med bagepapir.

Bag midt i ovnen i 50-55 minutter. Hvis skorpen bliver for mørk, dækkes den med folie.
Sættes til afkøling på en bagerist og vendes ud af formen.

Skær først af brødet, når det er kølet helt af!

VELBEKOMME!! 😀

Lækre "madder" på nybagt brød!
Lækre “madder” på nybagt brød!