Tag-arkiv: småkager

Lakridskys….

Jeg elsker marengs og kyskager, men det er ikke helt let at lave dem uden sukker.
Men jeg har lavet nogle fine lakridskys, der kommer meget tæt på dem jeg lavede inden min LCHF tid.

Eftersom disse kys jo bliver brunlige, vælger jeg at bruge Sukrin Gold. Men hvis kyssene skal være hvide, foretrækker jeg at bruge sukrin melis eller almindelig sukrin. Det kan give den der lidt kølige smag, som nogen ikke bryder sig om. Personligt synes jeg den er lidt “sjov” – især hvis kyssene skal have pebermyntesmag….

Nå – men opskriften på lakridskyssene kommer her!

Sprøde kys.... <3
Sprøde kys…. <3

Ingredienser (ca. 20 stk)
3 æggehvider
80 g Sukrin (vælg selv variant)
1 stor tsk lakridspulver

Sådan gør du:
Sæt ovnen på 80 grader varmluft / 100 grader almindelig ovn.

Æggehviderne piskes helt stive – til den gode side.
Tilsæt sukrin og lakridspulver og rør godt sammen.
Hæld massen i en sprøjtepose med en stor tyl og sæt kyssene på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag midt i oven i ca. 80 minutter. Afkøl på en rist og spis! Uhhm!!

VELBEKOMME! 😀

Churros LCHF style (ikke striks)

Hvem elsker ikke churros?? Jeg kender ingen, der takker nej! Så begejstringen var stor, da der i en af de facebookgrupper jeg skriver i, kom en opskrift på churros op.  Den var fundet på http://martinalchf.blogspot.dk/.
Den oprindelige opskrift indeholder et proteinpulver, men da jeg ikke, som udgangspunkt, ønsker at booste min mad med protein, måtte jeg forsøge mig med et alternativ. Det blev pofiber.
Resultatet blev vellykket og godkendt af de gæster der måtte agere prøvekaniner. De vidste jo ikke at der var tale om LCHF verisonen og guffede lystigt i sig af de friskkogte churros og den hjemmelavede vaniljeflødeis. Det vælger jeg at tolke som et godkendt resultat! 😀Knasende sprøde og lækre churros med vaniljeis!

Knasende sprøde og lækre churros med vaniljeis!
Ingredienser:
2½ dl vand
2 spsk sukrin Gold (eller anden sukrin/sødemiddel)
125g smør
2 dl mandelmel (ikke affedtet)
1 dl kokosfibermel (affedtet)
2 spsk grøn HUSK
1 knivspids salt
4 æg
1 dl pofiber

Olie til stegning.

Sådan gør du:
Vand, sukrin, salt og smør koges op indtil smørret er smeltet og sukrinen opløst.
Tages af varmen og hældes over i en røreskål.
Rør HUSK og mandel- og kokosfibermel i smørblandingen. Dejen bliver nu fast.
Tilsæt æg 1 af gangen og rør til dejen er glat og smidig.
Tilsæt pofiber lidt af gangen. Lad dejen hvile lidt.
Dejen skal have en glat konsistens som vandbakkelsesdej og væe lidt fedtet. Den skal være fast, men så den kan trykkes ud gennem en sprøjtepose med tylle. Hvis du vurderer dejen er lidt for fast, kan du tilsætte lidt ekstra vand.

Vælg en passende stor tylle og fyld dejen i en sprøjtepose. Lav nu churros på en bageplade beklædt med bagepapir. Du kan vælge at lave churros som ringe eller stænger.

Olie opvarmes til ca 180 grader og de rå churros koges til de er fint lysebrune. Vendes undervejs. Lægges til afdrypning og spises gerne lune med is.

VELBEKOMME! 😀

Bettinas Kanelkager

En af de ting jeg længe har arbejdet med, siden min overgang til LCHF, er at lave nogle kanelkiks/småkager, der modsvarer de der LU Bastogne kager. Dels elsker jeg smagen af dem og dels indgår de i en af mine yndlingsdesserter/flødekager, som jeg også har konverteret til LCHF.

Her i weekenden lykkedes det, synes jeg selv. Og jeg serverede kagen til et fællesarrangement, med disse kager som grundlag. Og resultatet var præcis så vellykket, som da jeg lavede den med Bastognekiks.

Kanelkager inspireret af LU Bastogne kiks.
Kanelkager inspireret af LU Bastogne kiks.
Ingredienser (ca 20 kager):

1 dl mandler
1 dl kokosfiber
100g smør
5 spsk sukrin Gold
1 spsk Honning
2 tsk kanel
1 tsk natron
1 æg

Sådan gør du:
Mandlerne males til mel.
Mandelmel, kokosfiber og smør smuldres sammen.
Tilsæt derefter sukrin, honning, kanel og natron og bland det hele godt sammen.
Til sidst samler man det hele med ægget og ælter dejen sammen.
Stil dejen i køleskabet i en times tid.
Form kagerne som du har lyst til og bag dem ved 175 grader varmluft indtil de er gyldne. Disse kager fik ca. 20 minutter. Hold godt øje med dem, for de smager ikke godt, hvis de bliver for mørke.

Velbekomme!!