Tag-arkiv: mellemmåltid

Frisk og mejerifri bærsmoothie

I sommervarmen sker der jo ofte det at man ikke rigtigt har lyst til at spise. Det er jo for så vidt ok. Ingen skal jo spise bare for at spise.
Men for mig sker der så ofte det, at når det kølnes lidt i løbet af eftermiddagen, så bliver jeg pludseligt meget sulten og kan slet ikke vente på at maden bliver færdig. derfor prøver jeg at indtage lidt energi i løbet af dagen. Lige nu i form af iskaffe og/eller denne lækre smoothie.

Smoothie er også en dejlig hurtig morgenmad, for dem der ikke har den store morgensult eller tid til at kokkere det vilde fra morgenstunden.

Her er opskriften uden mejeriprodukter, men den fungerer også fint, hvis du erstatter kokosmælken med piskefløde.

I denne smoothie har jeg anvendt friske bær fra haven, men den kan sagtens laves med frosne bær. 🙂

Dejlig sommersmoothie med bær fra haven.
Dejlig sommersmoothie med bær fra haven.

Ingredienser:
1 dl blandet ribs/solbær (friske eller frosne)
1 dl hindbær eller jordbær (friske eller frosne)
1 dl fed kokosmælk eller piskefløde
1 dl vand
2 tsk kokosolie
1 spsk chiafrø
1 spsk sukrin melis*
Isterninger eller knust is efter behov!

* Her anvender jeg sukrin melis, da det opløses let i kolde drikke. Så undgår man det knaser. Men andre sukrintyper eller sødemidler vil sagtens kunne bruges.

Sådan gør du:
Alt hældes i en blender og blendes godt sammen, til det har den ønskede konsistens. Såfremt den er for tyk, tilsættes ekstra kokosmælk/fløde eller vand.
Serveres straks i et afkølet glas og drikkes naturligvis med sugerør!

VELBEKOMME! 😀

Følg bloggen på Bloglovin

Lækre kiks til indimellem…

Nogle gange trænger man bare til at spise et eller andet, selvom man ikke er viiildt sulten. Det er jo her den største risiko for at falde i og spise noget underlødigt og dumt opstår. For mig selv gælder det, at det i høj grad er en vane jeg skal lægge fra mig at jeg bliver lidt “sulten” sidste på eftermiddagen. For det er ikke en reel sult, men mere en rastløshed.
Mens jeg arbejder med at lægge denne vane fra mig (jeg er allerede nået et godt stykke), så har jeg lavet nogle fine kiks, der kan dække det behov, når det opstår.
Da de er lavet af hjemmemalet mel, bestemmer du selv hvor grove/fine vil lave dem.
Opskriften er fra bogen “Mæt & Slank med LCHF”

kiks

Ingredienser: (16 – 18 stk)
1 dl Hasselnødder
100g kokosmel
100g Solsikkekerner
2 spsk Sukrin Gold
1 tsk Vanilje fra kværn
1 æg
50g smeltet smør

Sådan gør du!
Opvarm ovnen til 150 grader varmluft.
Hasselnødderne ristes på en tør pande. Efter afkøling “nulres” nødderne i et stort stykke køkkenrulle, så skallerne løsner sig.
De afskallede nødder males til mel sammen med solsikkekernerne.
Kokosmelet ristes på panden og herefter blandes alle ingredienserne sammen til en dej.
Dejen trilles til små kugler, der trykkes flade og placeres på en bradepande, beklædt med bagepapir.
Bages i 15 – 20 minutter, til de er blevet gyldne i kanten.

De færdig bagte kiks afkøles på en rist og opbevares i en lufttæt beholder.

VELBEKOMME!!