LCHF Chokoladekage

Hvem elsker ikke en god chokoladekage?

Dette er opskriften på en nem LCHF venlig kage, fundet på http://www.lchfrecept.com.

Jeg har anvendt mandelmel jeg selv har lavet og det blev fint.
Som sødemiddel anvendte jeg Stevia – det er ikke lige det rigtige for mig – jeg er ret følsom for den bismag der er i Stevia, men jeg havde ikke lige nogen sukrin hjemme.

chokokage chokokage1 chokokage2 chokokage3

 

Ingredienser: 
50g smør 
2 æg 
1 1/3 dl mandel mel 
1 ½ spsk kokosfiber mel
2 spsk revet kokosnød (alm kokosmel)
1 ½ dl mælk / fløde (jeg brugte ½ dl fløde og 1 dl sødmælk) 
3-4 spsk sukrin, alt efter hvor sød en tand man har.
1 -2 spsk kakaopulver 
2 tsk vaniljepulver (jeg bruger vrideren fra Dr. Oetker) 
 ½ tsk brunkagekrydderi
1 tsk bagepulver 
50 gram mørk chokolade til overtræk.

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.
Smelt smørret.
Bland alle de tørre ingredienser.
Rør æg, fløde / mælk og smeltet smør i. 

Hæld dejen i en lille brødform (ca. 10×20 cm), der er foret med bagepapir.
Bag kagen i bunden af ovnen i omkring 35 minutter (Stik en stålstrikkepind i, for at tjekke at dejen ikke hænger fast på denne. Så er kagen færdig.).
Smelt chokoladen over et vandbad og bred det ud over kagen.

Server med en stor klat kold creme fraiche eller flødeskum.

 

2 tanker om “LCHF Chokoladekage”

  1. Hej 🙂

    Din chokoladekage ser rigtig god ud, og jeg overvejer at forsøge mig med den. Men jeg har lige et spørgsmål… Det der brunkagekrydderi – det er da ikke særlig LCHF-agtigt? Eller? 65 g kh pr. 100 g …
    Spørger blot fordi jeg er lidt ny i det her LCHF, og er stadig usikker på mange ting 🙂

    Mvh Stine

    1. Hej Stine.

      Ja – det er jo efterhånden længe siden du har skrevet – og jeg er rigtigt ked af jeg ikke har svaret.
      Nogle tekniske problemer har betydet at jeg ikke har kunnet se din kommentar.

      Men selvom det sikkert ikke længere er relevant, så får du alligevel svar.

      Det er rigtigt at der er en del kulhydrater i krydderi blandingen, men du bruger kun en ½ tsk, hvilket gør bidraget fra krydderiet ubetydeligt i kagen.
      Men vil du gerne undgå kulhydraterne i blandingen, kan du i stedet lave din egen blanding med kanel, stødt nellike, allehånde og kardemomme. 🙂

Skriv et svar til Bettina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.