Lidt tanker om det at leve LCHF

Denne weekend har været præget af stor social aktivitet, med masser af god mad involveret. Vi har været til hhv konfirmation og 70 års fødselsdag og ved begge fester blev der serveret “tag selv bord”. Netop den form for servering er jeg kommet til at holde meget af. Det giver som regel flere valgmuligheder og det er ikke så åbenlyst at man vælger ting fra, som når man enten levner eller beder tjeneren om at gå udenom kartofler, men bare give den gas med sovsen.

Alligevel blev der spurgt nysgerrigt ind til de manglende kartofler på min tallerken til 70-års festen. Her blev, til alle gæsters store begejstring, serveret stegt flæsk med persillesovs!!! Hvem kan ikke lide det!?
Da det var lagt op som ta’ selv bord, var det jo supernemt at navigere udenom de nye kartofler og i stedet tage godt med blomkål til sovsen. Jeg ved godt sovsen var opbagt med mel, men så striks er jeg heller ikke, når der festes!
Dette blev der som sagt spurgt ind til ved bordet. For alle andre var jo ovenud begejstrede for nye kartofler, så hvorfor var jeg så underlig ikke at tage nogen.
Da jeg forsøgte at forklare lidt om mine valg, så gik nysgerrigheden først over i skepsis for, hos nogle, at ende i hovedrysten og ord a la “jaja, man kan jo altid gøre sig vigtig….”.

Personligt er det ikke noget der går mig på, men jeg undrer mig. I sær fordi der ved samme bord sidder en vegetar. Her stilles ingen spørgsmål og der var, som der oftest er, taget hensyn med special mad.
Jeg forventer ikke der skal være speciel mad til mig. Da slet ikke når jeg ikke fortæller at jeg har andre madvaner. Men jeg undrer mig over at når nogle vælger at blive vegetarer, så er der mange, der ikke forstår det, men beslutningen respekteres og der tages hensyn.
Når jeg vælger at blive LCHF’er og ovenikøbet ikke skilter med det eller “forventer” speciel kost, så mødes det med hovedrysten, himmelvendte øjne og endda formaninger om at jeg snart dør, hvis jeg spiser sådan.
Jeg ved LCHF kosten er anderledes og også kontroversiel og i konflikt med de officielle kostråd, men jeg er alligevel lidt forbavset over at modstanden næsten er indædt?!
Det skal siges at jeg ikke prædiker LCHF for alt og alle, men svarer når jeg bliver spurgt.

Min oplevelse er at det er yngre og folk af min egen generation, der nærmest forarges over det, mens den ældre generation er ret gode til at se fornuften i det og de er slet ikke så fedtforskrækkede. Så man må sige at 20-30 års indoktrinering af at fedt er fjenden, er lykkedes – spørgsmålet er så bare om vi er blevet sundere af det?!

Jeg synes selv jeg har truffet et godt valg for mig selv og respekterer at andre ikke vil det samme – men er som sagt lidt forbavset over ligefrem at blive mødt med en lidt halv aggressiv modstand. Hvad er det vi som LCHF’ere rører ved i modstandere, der bliver så indædte?!

Nå – det var bare lidt tanker og oplevelser. Fik lyst til at skrive om det, efter at have set udsendelsen “Dem der gør os fede” på DR2 i går. Har I ikke set det – så gør jer selv den tjeneste at få det gjort.
I udsendelsen blev nævnt en bog jeg hel sikkert skal have læst.
“Pure, White and Deadly” af John Yudkin, der i sin tid var det eneste modsvar på teorien om at det er fedt, især det mættede fedt, der gør og fede og syge. Yudkin kom i slem modvind hos sukkerindustrien og blev i den grad miskrediteret for sin forskning. Måske er det grunden til at vi i dag bliver federe og federe???

Nu skal bogen i hvert tilfælde læses. Jeg er ikke rokket i troen på at LCHF er vejen frem for mig, men jeg opdagede i hvert tilfælde at det, for nogle, virker meget anderledes!

 

4 tanker om "Lidt tanker om det at leve LCHF"

  1. Hej Betinna

    Super fin side du har her! Jeg begyndte på LCHF i september og har været meget på madbanditten, men nu prøver jeg også at finde andre sider. Jeg synes, at det er super godt for motivationen – og rigtig interessant for den sags skyld – at følge med forskellige steder. Især da jeg ikke anser lchf som en kur (selvom det startede sådan), men som noget der skal være for life. Det har virkelig løst alle mine fysiske skavanker (dårlig fordøjelse, hovedpine, dårlig søvn, manglende energi, humørsvingninger, konstant madfokus mv.) Og det på trods af, at jeg var sund før – jeg er nemlig regelmæssigt blevet undersøgt hos lægen, fordi jeg er vegetar og ville være sikker på, at alle mine værdier så ud som de skulle. Og det gjorde de.

    Så! Da jeg læste der her indlæg, tænkte jeg: “Så skulle du bare vide, hvordan det er både at være vegetar og være på lchf!”
    Jeg har været vegetar i snart 9 år, og jeg har efterhånden vendet mig til, at sociale sammenkomster indebærer mange spørgsmål, hvilket jo er helt i orden, men også mange kommentarer og “gode råd”. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man ikke bare kan passe sin egen tallerken. Om man spiser kød eller ej er ikke bestemmende for, om man lever sundt. Jeg har ofte hørt, at jeg jo er usundt, fordi jeg ikke spiser kød, fra folk som spiser junkfood flere gange om ugen. Det er jo noget fis. Og jeg tror, at grunden til at folk kan være så meget imod lchf, er fordi det ligger så fjernt for dem, og de vil helst ikke revurdere, om de lever sundt eller ej. For så kunne det jo være, at de ikke kunne spise alt den kage, brød, pasta osv, som de jo elsker så højt.

    Det blev et lidt langt indlæg, men jeg kunne virkelig relatere 😀

    1. Hej Gry!
      Tak for dine roser om min side og dit svar på mit indlæg.

      Jeg har oplevet en masse positivt og negativt, siden jeg skrev indlægget…. Nu er jeg rendt ind i en del “Ja, nu skal du heller ikke blive tyndere” kommentarer. Og jeg er på ingen måde ved at blive undervægtig. Jeg er blot normalvægtig nu.

      Jeg tror du har helt ret i at vi provokerer folk lidt, alene fordi vi har taget stilling og foretager os noget, vi mener forbedrer vores liv. Det er ikke så meget det vi gør, der er problemet, men mere det at det udstiller deres egen manglende stillingtagen.

      Men – jeg er meget tilfreds med mit valg og det har forbedret mit liv på mange områder og dit indlæg viser mig at det nok er den slags “vi” må tage med, når vi har været så uartige at tage stilling! 🙂

  2. Spændende input! Jeg tror på at folk er forskellige. Jeg kender mange, der lever rigtigt fint på en fedtfattig, sukkerfattig men fiberrig kost. Lad dem bare. For mig fungerer det ikke – LCHF er vejen frem.
    Min familie er heldigvis alle på vej mod LCHF og det gør min sociale situation meget bedre, for jeg har det rigtig dårligt med ikke at passe ind. Generelt er jeg så heldig, at min omgangskreds møder det med positive tanker og siger “Hvis det virker for dig, og det kan vi jo se det gør, så er det vejen frem – hvordan kan vi hjælpe?”
    Vi er komplet indoktrinerede til at være bange for fedt! Skummetmælk, light-produkter osv. Vi skal lære at spise naturlige ting igen 🙂 Lær dog børnene hvor tingene kommer fra! Og hvad forskellen på konventionelle produkter og økologi er. Så tror jeg vi kan vende kurven for sygdomme og overvægt… Lær børnene at spise MAD.

    1. Det kan jeg kun være enig med dig i. det handler jo i bund og grund om at genfinde glæden ved mad og ikke betragte det at spise som noget syndigt og farligt.

      Min kæreste har på et tidspunkt sagt, at det er da svært at beholde skepsissen omkring det hersens LCHF, når man ser resultatet. Ikke blot med de tabte kilo, men de mange andre positive effekter jeg/vi har opnået ved at spise LCHF.

      Men …… 20-30 års fedtforskrækkelse sidder dybt i os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *