Fra børn og fulde folk……

Jeg har lige en lille historie at dele med jer.
Som nogen måske ved, så har jeg været kronisk smertepatient siden 1999, hvor jeg faldt lidt uheldigt af en hest. Efter mange års kæmpen for at holde fast i min plads på arbejdsmarkedet, endte det i 2005 med at jeg blev førtidspensioneret.

Mine børn har gennem årene mærket meget til min manglende energi og manglende nærvær. Så da jeg blev skilt for 12 år siden, var det naturligt at de blev boende hos deres far, for nogle dage havde jeg svært nok ved at holde sammen på min egen krop. Det skulle de ikke lide under.
Sammen med smerterne kom også en massiv migræne, hvor jeg har haft 1-3 migræneanfald om ugen.

Nå – men dette indlæg, var nu ikke ment som en gang navlepilleri, men det er nødvendigt med lidt baggrundsviden, for at forstå glæden ved det min søn sagde til mig tidligere i dag. 🙂

Efter et par måneders research skiftede jeg over til at spise LCHF i slutningen af januar i år. Siden min skade har jeg ikke kunnet dyrke den motion jeg måtte ønsker og jeg har derfor nærmest konstant været på slankekur i alle årene, uden at det i øvrigt har kunnet ses ellers mærkes.
Efter skiftet til LCHF har jeg tabt 8 kg af ønsket 12 kg og mine migræneanfald er forsvundet. Får meget sjældent anfald nu og det har betydet enormt meget for min hverdag.

Men  – og nu kommer vi endelig frem til sagens kerne – i denne weekend har min 16 årige søn været her hos mig og da jeg kørte ham til toget i dag udfolder følgende samtale sig:

Jonas – “Har du egentligt ikke nogen smerter mere?”
Mig – “Jo, desværre, jeg skal stadigt tage en del medicin. Det er jo ikke noget der forsvinder.”
Jonas -“nej ok…….”
Mig – “Hvorfor da?”
Jonas – ” Det er bare fordi det virker som om du har fået det bedre og har mere energi.”
Mig – ” Tak, det er jeg da glad for at høre, men jeg sover jo stadigt til middag og hviler en del.”
Jonas – “Ja, men du virker friskere og gladere. Du er ikke så sur og træls”
Mig – ” Iiiih tak, tror jeg nok! 😉 ”
Jonas – “Nå, men jeg synes det er rart”

Her stoppede samtalen om det emne så, men jeg var ved at boble over indeni! Jeg vælger at tro på at det skyldes at jeg har ændret min kost! Jonas ved ikke så meget om at jeg har lavet de store forandringer, så jeg tager hans udsagn som kommende fra et ærligt hjerte – og så fås det da ikke meget bedre.

Jeg er på rette vej og det her giver mig mere motivation til at blive på vejen…..

En tanke om "Fra børn og fulde folk……"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *