Kategoriarkiv: Snacks

Lækre snack mandler – med kanel, lakrids eller choko/kaffe

Panikken breder sig lidt. For da manden og jeg kørte en stille tur i det grå søndagsvejr, gik det op for mig at træerne så småt er ved at skifte farve. Og jeg er slet ikke klar til at give slip på sommeren!

Mine tanker vandrede så videre og selvom tanken om kold regn, slud, sne og blæst fik mundvigene til at hænge nedad, så er det et lille lyspunkt i alt det grå og mørke, nemlig julen!
Jeg elsker jul! Ikke så meget for alle de penge og tid, der skal investeres i at finde de perfekte gaver, men mere alle de lys der tændes og den hygge og nærhed, der også følger med. Og med hygge følger også en MASSE mad og konfekt.
En af mine yndlingskonfekt er brændte mandler, som jeg i øvrigt aldrig, har holdt mig til udelukkende at spise i juletiden.
Men det er jo slut nu! De brændte mandler består jo af sukker! 🙁

Hvad gør man så? Man laver nogle gode LCHF mandler! Ja well, mandler er jo ikke striks LCHF, men alligevel….
Derfor kunne jeg glæde mig over at jeg har lavet 2 varianter, der nu indgår som en basis snack her i huset. Pludseligt så det hele meget lysere ud! 😀

lakridsmandler
Lakridsmandler

Ingredienser:
4 dl mandler
2 spsk sukrin gold
2 spsk vand
25g smør

Til kanelmandler: 2-3 spsk kanel
Til lakridsmandler
: 2-3 spsk lakridspulver
Til choko/kaffe mandler: 2 spsk kakao, 1 spsk instant kaffe, 1 nip salt

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Bred mandlerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt pladen med mandlerne ind i den varme ovn i ca. 15 minutter. Rod lidt rundt i mandlerne undervejs. De skal blive mørke og lugte “varmt” men ikke blive sorte.
Bland sukrin og vand i en kasserolle og sæt det til at koge indtil krystallerne fra sukrinen er opløst. Tilsæt smørret og lad det smelte.

Tag kasserollen af varmen og hæld mandlerne fra ovnen op i kasserollen. Bland godt.
Når alle mandler er smurt godt ind i smørblandingen tilsættes den ønskede smag.

Lakridsmandler:
Drys lakridspulver ud over mandlerne og bland godt igennem.

Choko/kaffe mandler:
Bland kakao, kaffe og salt i en skål og drys derefter over mandlerne i kasserollen.

Når mandlerne er blandet godt, bredes de ud på bagepapir if afkøler/tørrer.

Husk – at eftersom der er smør i blandingen, opbevares mandlerne bedst på køl.

VELBEKOMME!! 😀 

Choko/kaffe mandler
Choko/kaffe mandler

Frisk og mejerifri bærsmoothie

I sommervarmen sker der jo ofte det at man ikke rigtigt har lyst til at spise. Det er jo for så vidt ok. Ingen skal jo spise bare for at spise.
Men for mig sker der så ofte det, at når det kølnes lidt i løbet af eftermiddagen, så bliver jeg pludseligt meget sulten og kan slet ikke vente på at maden bliver færdig. derfor prøver jeg at indtage lidt energi i løbet af dagen. Lige nu i form af iskaffe og/eller denne lækre smoothie.

Smoothie er også en dejlig hurtig morgenmad, for dem der ikke har den store morgensult eller tid til at kokkere det vilde fra morgenstunden.

Her er opskriften uden mejeriprodukter, men den fungerer også fint, hvis du erstatter kokosmælken med piskefløde.

I denne smoothie har jeg anvendt friske bær fra haven, men den kan sagtens laves med frosne bær. 🙂

Dejlig sommersmoothie med bær fra haven.
Dejlig sommersmoothie med bær fra haven.

Ingredienser:
1 dl blandet ribs/solbær (friske eller frosne)
1 dl hindbær eller jordbær (friske eller frosne)
1 dl fed kokosmælk eller piskefløde
1 dl vand
2 tsk kokosolie
1 spsk chiafrø
1 spsk sukrin melis*
Isterninger eller knust is efter behov!

* Her anvender jeg sukrin melis, da det opløses let i kolde drikke. Så undgår man det knaser. Men andre sukrintyper eller sødemidler vil sagtens kunne bruges.

Sådan gør du:
Alt hældes i en blender og blendes godt sammen, til det har den ønskede konsistens. Såfremt den er for tyk, tilsættes ekstra kokosmælk/fløde eller vand.
Serveres straks i et afkølet glas og drikkes naturligvis med sugerør!

VELBEKOMME! 😀

Følg bloggen på Bloglovin

Lette sommersnacks – Agurk med fetafyld

I disse dage er vi ramt af rigtig god gedigen sommervarme – og det skal man bestemt ikke klage over!
Den slags varme går ofte ud over min appetit, så jeg prøver at lave så enkel og let mad som mulig.
Derfor bestod min frokost i dag af disse agurkehapsere. Baseret på en agurk, jeg lige smuttede op og hentede i drivhuset – så bliver det ikke meget bedre! 🙂
Fyldet er inspireret af Grækenland – og jeg spiser dem, mens jeg mindes vores ferie på Kreta i juni!

dejlig nem sommersnack. Disse er inspireret af tzatziki.
dejlig nem sommersnack. Disse er inspireret af tzatziki.

Ingredienser (2 personer):
1 agurk
2 spsk græsk yoghurt 10%
2 spsk Feta ost (fuldfed)
1 fed hvidløg
Frisk basilikum efter smag

Sådan gør du:
Hen t agurken i drivhuset (sorry, kunne ikke lade være 😉 )
Agurken halveres på den lange led. Skræl tynde skiver i hele agurkens længde. Så mange som muligt.
Hak eller pres hvidløget fint. Hak basilikum og bland yoghurt, ost, hvidløg og basilikum til en fast masse. Smag evt til med salt og peber. Jeg anvender ikke selv noget, da osten er meget salt.
Læg ostemassen ud på en skive agurk. Rul den sammen og luk med en tandstik. Gentag til alle skiver er rullet sammen.

Server straks eller stil på køl ovenpå lidt køkkenrulle, da agurken vil afgive væske.
Måske med et lifligt glas hvidvin?!

VELBEKOMME!

Hindbær marmelade – eller det syltetøj!

Lige nu bugner haven af lækre bær og det skal jo udnyttes. En masse er plukket og lagt i fryseren. Andre er brugt til frisklavet is og andre igen til marmelade. Det er sidstnævnte I her får opskriften på.
Jeg har anvendt sukrin Gold som sødemiddel og chiafrø som stivelse. Var selv lidt spændt på resultatet og om der ville være en bismag ved at anvende sødemiddel, frem for almindeligt sukker.

Jeg kan afsløre at resultatet er mere end godkendt. Jeg har ikke lavet det så sødt, som jeg ville have gjort før i tiden, men til gengæld kan man rigtigt smage bærrene.

Lækker hjemmelavet marmelade med masser af smag af de syrligtsøde hindbær.
Lækker hjemmelavet marmelade med masser af smag af de syrligtsøde hindbær.

Ingredienser (1 stort glas):
1 kg nyplukkede hindbær
2 dl sukrin Gold
1 tsk vaniljepulver
1 – 1½ dl chiafrø

Sådan gør du:
Hindbær, sukrin og vanilje hældes i en gryde og koges langsomt op.
Simrer i 5-10 minutter indtil bærrene er kogt helt ud.
Tag bærrene af varmen og tilsæt herefter chiafrø. Rør i bærrene indtil chiafrøene har suget væske til sig (ca. 5 min).
Hæld marmeladen på skoldede glas og luk med det samme.

Velbekomme!!

Hindbæris mm.

Friske hindbær! Den danske sommer byder på så meget lækkert!
Friske hindbær! Den danske sommer byder på så meget lækkert!

Ih jeg elsker hindbær!
I vores have er vi velsignede med gamle buske af en tidlig sort, så forleden plukkede jeg 3kg i løbet af no time.
Noget af det lavede jeg lækker flødeis af.

Lækker flødeis med hindbær.
Lækker flødeis med hindbær.

Ingredienser (6-8 portioner):
4 æggeblommer
4 dl piskefløde
4 – 6 spsk  Sukrin  (Almindelig, Gold eller melis)
2 tsk vaniljepulver eller korn fra 1 stang
2 dl friske hindbær
20g mørk chokolade (70% eller derover)

Sådan gør du:
Æggeblommer, sukrin gold og vaniljepulver piskes op til en lækker og luftig æggesnaps.
Bærrene blendes.
Fløden piskes stiv – så der trækkes gode spor fra piskeris i overfladen, men uden at fløden bliver “smøragtig”
Chokoladen hakkes groft.

Fløde og æggesnaps vendes sammen til en jævn masse.
De blendede bær og den hakkede chokolade vendes nænsomt i fløde/æggemassen, til det er jævn fordelt. Fryses via ismaskine eller hældes på forme, overdækkes og sættes i fryseren. Hvis du fryser isen uden ismaskine, skal du røre i isen 1 gang hver ½ time i starten, så al chokoladen ikke blot samles i bunden.
Smages bedst når en er let tøet inden servering!

VELBEKOMME!

Andre gode opskrifter med hindbær:
Hindbærsnitter
Hindbærlagkage
Mandelkager med bærskum
Medaljer med hindbærskum (udskift rabarber med hindbær)
Pandekage med bær

Peanutbutter fatbombs

Nogle gange skal man da lige have lidt lækkert.
Eftersom min smag har ændret sig, så er jeg ikke længere fristet af de chokolade barer jeg tidligere købte, jeg synes simpelten bare de er for søde!
I stedet laver jeg nu selv mine snacks og så kan man jo lige så godt kombinere det med at få lidt fedt. 🙂

Jeg laver derfor de såkaldte “fatbombs” – med eller uden smag. Den helt neutrale fatbomb, anvender jeg ofte i min kaffe, mens dem med smag mere er en lille weekend snack eller til aftenskaffen. sådan i ny og næ.

Alle mine smagsvarianter af fatboms bygger på den samme grundopskrift af neutrale fatbombs, så du kan sagtens opfinde din egen favorit. 🙂

Uuuuhm..... :-P
Uuuuhm….. 😛

Ingredienser (ca. 20 stk):
Basisopskrift:
100g mørk chokolade (min 72%)
4 spsk kokosolie
50 g smør

4-6 spsk chrunchy peaunutbutter
40 g usaltede/saltede peanuts (jeg havde dog ikke nogen hjemme, så brugte cashewnødder i stedet – smager super!)
1 drys havsalt (jeg elsker den salte/søde kontrast, så smag dig frem!)

Sådan gør du:
Chokolade, smør og kokosolie smeltes sammen over vandbad.
Når det er en glat ensartet masse, er de grundmassen til neutrale fatboms og du kan vælge at stoppe her, hvis du ikke ønsker smag.

Tilsæt peaunutbutter og salt. Rør i massen til den er jævn. Smag den til med salt.
Slutteligt tilsættes de hele nødder.

Massen hældes i isterningebakker og sættes straks på køl. Spises med velbehag, så snart de er kolde nok! 😛

Da der er kokosolie og smør i chokoladen har de en tendens til at smelte, når de er for længe udenfor køleskabet.

VELBEKOMME 🙂

Sukkerfri marcipan

Dette indlæg indeholder affiliate links, der betyder at jeg modtager provision, hvis du køber de produkter der linkes til.

Jeg ELSKER marcipan!!! Så er det sagt!
Men jeg synes bare det er for dyrt og så er der jo unødvendigt meget sukker i, så man ikke rigtigt kan smage mandlerne.
Isis har en sukkerfri variant, der er til at spise, men igen synes jeg den trækker lige hårdt nok i min pengepung.

Derfor har jeg i nogen tid lavet min egen marcipan. Det er supernemt og du kan variere smagen i det uendelige.
Denne opskrift en en ganske almindelig plain opskrift på en basis marcipan, men ønsker du inspiration til hvordan du kan variere smagen, vil jeg opfodre dig til at besøge Sofia Sommers side.

Ingredienser (ca. 190g):
150 gram smuttede mandler
3 spsk. Sukrin Fibersirup Klar
5-10 dråber mandelessens (Smag til, så det passer til dig)

Mandlerne males til mel. Tilsæt fibersirup og mandelessens og kør til massen begynder at samle sig. Synes du ikke det sker i foodprocessoeren, så prøv at hælde det i en skål og saml massen med hænderne.

Marcipanen er klar til brug med det samme. Opbevares bedst i køleskab.

marcipan

VELBEKOMME!!