Kategoriarkiv: LCHF Opskrifter

80’er klassiker med ægte fløde!

Dagen i går udviklede sig ikke helt som planlagt og endte i kaos og stress.
Tidligere ville sådan en dag nemt kunne resultere i at jeg røg i slikskålen og aftensmaden blev til noget “take away”. Men i går var mit sukkermonster helt i ro, selvom mange andre monstre rørte på sig og det betød at jeg midt i kaos, sagtens kunne finde ro til at lave god mad.
Det blev til en af mine 80’er favoritter, nemlig koteletter i fad! Nu med ægte fløde og smør i stedet for alle mulige/umulige erstatninger og så fik jeg ryddet godt ud af grønsagsresterne i køleskabet.
Jeg har lagt mærke til at vi spiser meget mindre mad her i huset nu. Præcis som forudset. Maden er mere mættende og vi er derfor aldrig vildt sultne, når vi sætter os til bords og så smager maden af meget mere, så det betyder at maden er mere noget vi sidder og nyder frem for noget der skal hugges ind, så vi kan komme videre.
Så denne portion til 4 personer er rigelig til os nu, hvor vi før i tiden ville have kunnet spise den bare 2 personer.

Koteletter i fad med blomkålsris.
koteletter i fad1

koteletter i fad2

Ingredienser (4 pers)
4 stk nakkekoteletter
1 stort løg
2 ds. hakkede tomater
2 dl fløde
smør til stegning
Parmesanost
Diverse grønsager (i dette tilfælde anvendte jeg porre og rød peber)
1 stort blomkålshoved

Sådan gør du
Ovnen sættes på 180 grader.
Smørret smeltes i panden og nakkekoteletterne brunes. Krydres med salt og peber.
Løg og øvrige grønsager hakkes groft.
Koteletterne lægges i et ovnfast fad og de hakkede grønsager hældes på panden og svitses til løgene er klare. Anvend krydderier efter smag og behag.
Grønsagerne hældes over koteletterne i fadet.
Hæld tomater og fløde i fadet og drys parmesanosten over til sidst.
Sættes i den varme ovn og steger i ca. 30 minutter.

Riv blomkålen groft og damp/kog i nogle minutter. Dryp godt af og server blomkålsrisen til koteletterne.

Velbekomme!

 

 

Lækre kiks til indimellem…

Nogle gange trænger man bare til at spise et eller andet, selvom man ikke er viiildt sulten. Det er jo her den største risiko for at falde i og spise noget underlødigt og dumt opstår. For mig selv gælder det, at det i høj grad er en vane jeg skal lægge fra mig at jeg bliver lidt “sulten” sidste på eftermiddagen. For det er ikke en reel sult, men mere en rastløshed.
Mens jeg arbejder med at lægge denne vane fra mig (jeg er allerede nået et godt stykke), så har jeg lavet nogle fine kiks, der kan dække det behov, når det opstår.
Da de er lavet af hjemmemalet mel, bestemmer du selv hvor grove/fine vil lave dem.
Opskriften er fra bogen “Mæt & Slank med LCHF”

kiks

Ingredienser: (16 – 18 stk)
1 dl Hasselnødder
100g kokosmel
100g Solsikkekerner
2 spsk Sukrin Gold
1 tsk Vanilje fra kværn
1 æg
50g smeltet smør

Sådan gør du!
Opvarm ovnen til 150 grader varmluft.
Hasselnødderne ristes på en tør pande. Efter afkøling “nulres” nødderne i et stort stykke køkkenrulle, så skallerne løsner sig.
De afskallede nødder males til mel sammen med solsikkekernerne.
Kokosmelet ristes på panden og herefter blandes alle ingredienserne sammen til en dej.
Dejen trilles til små kugler, der trykkes flade og placeres på en bradepande, beklædt med bagepapir.
Bages i 15 – 20 minutter, til de er blevet gyldne i kanten.

De færdig bagte kiks afkøles på en rist og opbevares i en lufttæt beholder.

VELBEKOMME!!

French toast med bær og Mascaponecreme

I weekenden, når tiden er til det, kan jeg godt lide at kræse lidt om morgenmaden og bruge mere tid på både at lave og spise den.
En af favoritterne fra tidligere er French Toast og det har jeg, med inspiration fra madbanditten.dk, lavet i en LCHF venlig version.
frenchtoast

Ingredienser (2 personer):
4 skiver LCHF brød. Skåret lidt tykt.
2 æg
1 spsk piskefløde
2 tsk kanel
Sukrin eller kokossukker efter behov (kan udelades)
Kokosolie eller smør til at stegning

1 dl Mascaponecreme
2 spsk piskefløde
Vanilje fra vrider
Evt. sukrin gold eller kokossukker

2 dl blandede bær

Sådan gør du:
Æg, piskefløde, kanel og evt. sødemiddel piskes sammen i en skål. Brødskiverne lægges i blød i æggemassen. Husk at vende skiverne, så begge sider gennemvædes.
Smør eller kokosolie smeltes på panden.
De våde brødskiver lægges på panden og steges ved jævn varme, til æggemassen er sprød på begge sider.

Mascaponecremen røres sammen med piskefløde , vanilje og evt. sødemiddel.

Bær renses eller optøes.

Når brødskiverne er færdige serveres det hele med en dampende kop frisklavet kaffe eller the.
Jeg valgte at supplere med et dejligt stykke brownie, så der nærmest var tale om en brunch.

Velbekomme!!!

Røræg med skinke

Jeg er ikke så god til det der med morgenmad. Faktisk foretrækker jeg blot en kop kaffe med fløde.
Men i morges opstod katastrofen! Jeg havde ikke mere fløde i køleskabet!!!
Nå – så måtte jeg jo hellere lave et måltid, for lige netop i dag var jeg sulten, efter en urolig nat med alt for lidt søvn.

Jeg elsker røræg og plejer at spise det med bacon. Men oh ve, heller ingen bacon i køleskabet?!?! Jeg må vist hellere få handlet ind.

Nå ….. men ud af resterne jeg så trods alt fandt i mit køleskab fik jeg lavet mig en gang røræg deluxe med hytteost, skinke og løg. Det blev helt godt og det er ikke sidste gang jeg laver det.
I køleskabet fandt jeg også en rest Guacamole fra i går – det passede rigtigt godt til mine røræg.

roragmedskinke

Ingredienser:
2 æg2 spsk hytteost 4.5%
1½ dl skinketern
1 mellemstort løg
Kokosolie til stegning
Salt & Peber

Sådan gør du:
Smit løgene i passende størrelser og steg løg og skinke i kokosolie til løgene er klare.
Pisk æg og hytteost godt sammen og krydr med salt/peber
Hæld æggemassen i panden til løg og skinke. Hvis du vil have det som en omelet, skal du blot lade massen stege ved svag varme, til den er gennemstegt.
Ønsker du den som røræg, skal du jævnligt røre i det, til hele massen er varmet igennem og ikke længere flydende.

Her serveret med en rest guacamole, men ellers vil det være lækkert med lidt tomater og/eller agurker til.

 

Forårsfornemmelser og gang i grillen!

Aaaaah – vejret har jo været helt fantastisk de sidste par dage. Og netop fordi man jo godt ved at det kan skifte pludseligt, så nydes det i fulde drag her på matriklen!

Det betyder også at grillen er blevet hevet frem igen. Kød smager bare bedre, når det er tilberedt under åben himmel! 😛

Så i går stod menuen her på Engelsk bøf med grillede grøntsager og bønnefritter.

engelsk_bof

Bønnefritterne har jeg jo lavet før og de grillede grøntsager er i dette tilfælde blot, hvad jeg havde i køleskabet. De snittes groft og alt kommes i et smurt ildfast fad eller foliebakke og krydres med salt/peber. Sættes på grillen i ca. 20 min. Kan du ikke stege ved indirekte varme, skal du huske at røre godt rundt i dem undervejs.
Som dressing og jeg bare en god ske creme Fraiche 38%.

Bøffen grilles efter smag og behag!

Et hurtigt og enkelt måltid, der smagte uuuuuhm!

Enkle Low Carb Brownies

Brownies er nemme at lave i en lowcarb/gliutenfri udgave. Derfor findes der rigtigt mange opskrifter på LowCarb brownies. Men vi skal jo starte et sted og måske kommer der flere opskrifter til senere, men lad os lægge ud med denne opskrift på lowCarb,  gluten- & sukkerfri brownies!

Low-carb gluten-free brownies

Disse Brownies er meget intense, bløde og fugtige.  De indeholder meget chokolade og kakao så de smager – meget! 🙂

Ingredienser:

150g mørk chokolade mindst 70%
150g usaltet smør (men jeg bruger saltet 😛 )
90g sukrin
90g Mandelmel (jeg maler det selv)
30g mørkt usødet kakaopulver
4 store æg
½ spsk bagepulver
1 smule salt

Sådan gør du:

Forvarm ovnen til 190 grader varmluft
Hak chokolade og smør og kom dem i en stål- eller porcelænsskål
Chokolade og smørblandingen smeltes over vandbad og rør blandingen godt sammen.
Når blandingen er jævn tages den af varmen og afkøles.

Pisk æg og sukrin sammen til en skummende og luftig masse.

Tilsæt gradvis æggemassen til chokoladeblandingen. Rør godt sammen.
Herefter tilsættes de tørre ingredienser og det hele røres sammen til en jævn dej.

Hæld dejen op i  bageplade der er foret med bagepapir eller smurt godt med smør.

Bag midt i ovnen i 15-20 minutter.
En brownie skal være fast i overfladen men stadigt blød og fugtig indeni, så pas på du ikke bager den for længe.

Lad kagen køle ned og skær herefter ud i passende stykker, server med kold piskefløde eller creme fraiche.

Energifordeling i hele kagen.
Fedt         protein           kulhydrat             Kcal
250g             73g                       50g                    2346

Pr. Brownie, ved 20 stk
Fedt         protein           kulhydrat             Kcal
13g            4g                         2,5g                    117

Marineret mørbrad med blomkåls/broccoli ris og avocado.

Lækker og hurtig ret der smager blødt og lækkert.
Marineringen af kødet tilfører retten et eksotisk præg.

marineret moerbrad

Ingredienser (4 personer):

500g mørbrad
1 fed hvidløg
1 spsk soya (gerne sød)
2 tsk citronsaft
½ tsk kardemumme
½ tsk stødt koriander
1-2 spsk olivenolie
1-2 tsk sesamolie
1-2 avocado
2-3 dl piskefløde
1 blomkåls hovede
½ broccoli hovede

Sådan gør du:

Kødet
Start med at lave en marinade af presset hvidløg, soya, citronsaft, kardemumme, koriander og olivenolie. Hæld blandingen op i en frysepose.
Skær kødet ud i skiver på ca. ½ cm og læg disse i posen med marinade. Bland kød og marinade godt sammen og lade det trække i min. 30 minutter. Men jo længere jo bedre. Du kan med fordel lægge kødet til marinering dagen før.

Steg det marinede kød i en wok eller på en varm pande, så det får farve og bliver gennemstegt. Hæld sesamolien over og vend kødet i dette.
Tag kødet op af panden og kog den af med piskefløden. Smag til med salt og peber og læg kødet tilbage i flødesaucen.

Blomkåls/broccoli ris.
Blomkål og broccoli renses og skæres i grove buketter, der rives på et groft rivejern. Med en foodprocesser går det hurtigt.
De revne grønsager dampes i 5 minutter eller overhældes med kogende vand, der hældes fra igen efter ca. 5 minutter.  Sørg for at få afdryppet vandet godt.

Avocadoerne skrælles og skæres i både.

Velbekomme!

 

Æggelatte!!

I dag er jeg blevet en hardcore LCHF’er!! Jeg har drukket en æggelatte!!! 😀

aeggelatte

Det lyder lidt specielt og det er det måske også – men det smager faktisk godt!!
Æggelatten er til dig, der gerne vil spare på mælkeprodukterne og stadigt drikke en lækker cremet Caffe Latte.

Jeg har fundet opskriften på madbanditten.dk og i min version lavede jeg den med vaniljesmag.

HUSK – tag ægget ud af køleskabet i god tid, da det ellers kan gøre kaffen lidt “fislunken”. Faktisk behøver man ikke opbevare æg på køl, det er kun her i det kolde nord vi gør det?!?!

Selvom jeg godt kunne lide smagen af æggelatten og den også fremover vil være på mit repertoire, så foretrækker jeg nu stadigt min Caffe Latte a La Bettina, men indrømmet, den indeholder jo altså mælk og dermed mælkesukker.

Ingredienser

1 øko-æg
2½ dl stærk, varm kaffe
1 spsk kokosolie eller usaltet smør
lidt kanel, vanilje, kardemomme, kakao eller hvad du måtte foretrække.

Sådan gør du
Det hele blendes hurtigt sammen og serveres straks.

Velbekomme!! 🙂

Herregårdsbøf med bønnefritter og blomkålsbearnaise.

Herregårdsbøf! En ægte cafeteriaklassiker og hvem elsker ikke denne ret?
Men nu er den i her i en LCHF version – bedre end nogensinde!

herregaardsboef

 

Lav det antal hakkebøffer I kan spise. Her i huset er det ca. 500 g kød til 4 personer. Gør jer selv den tjeneste og lav bøfferne af kød af en god kvalitet. Det er jo en herregårdsbøf! 😉

Bønnefritterne laves ved at hælde en passende mængde grønne bønner op i en frysepose. Jeg regner med ca. 700g til 4 personer.
I posen hældes også 1 – 2 spsk god raps- eller olivenolie.
Olie og bønner blandes godt og de olierede bønner hældes ud på en bradepande, beklædt med bagepapir. Der drysses med groft salt og bønnerne bages i ovnen ved 200 grader indtil de er lidt mørke/sprøde i farven. I min ovn er det ca. 20 minutter.

Blomkålsbearnaisen har jeg fundet på www.madbanditten.dk og det giver den lækreste blødeste hjemmelavede bearnaise, uden risiko for at skidtet skiller.  Og nej – man kan ikke smage blomkålen drenge! 😛

Ingredienser:

300 g blomkål
1-2 skalotteløg
250 g smør
2-3 spsk hakket estragon (frisk eller tørret)
1-2 spsk hvidvinseddike
1-2 tsk bearnaiseessens
2 æggeblommer
salt og peber

Sådan gør du!

Kog eller damp stykker af blomkål med hakket løg, indtil de er er bløde.
Smørret smeltes i en kasserolle ved lav varme. Vil du lave luksus versionen, hælder du det hvide skum fra og anvender kun det klarede smør. Men det smager nu altså også rigtigt godt i den version, hvor du bare hælder det hele i.

Blomkåls/løg blandingen hældes i en blender. Alle de andre ingredienser hældes i og det hele blendes hurtigt sammen.

Smag til med salt, peber og bearnaiseessens.

LCHF brød 1

For mange er noget af det sværeste ved LCHF at undvære brød. Jeg må indrømme at jeg selv troede det ville være en af mine største hurdler, men jeg savner det slet ikke så meget som jeg troede. Faktisk er det mest det at bage det jeg savner. 🙂

Men nogle gange er det rart at kunne tage en skive brød med ost eller lign. og så findes der heldigvis brugbare alternativer til almindeligt brød.

Mange LCHF- eller stenalderbrød er kendetegnet ved mange kerner og mange æg og rigtigt mange bryder sig ikke om konsistensen eller føler at æggene smager for meget igennem.
Her er opskriften på et LCHF brød, der er mere brødagtig i strukturen og som også er velegnet til at riste.

lchfbrod1 lchfbrod2 lchfbrod3

Ingredienser: 

60g kokosfiber
(Jeg anvender denne http://www.urtekram.dk/…/-/1709/kokosfibermel_oeko_280_g/ )
50g grøn HUSK
1 1/2 tsk. salt
5 ekstra store æg
50 g smør
250 g hytteost
100 g creme fraiche
150 g mandler
3 tsk. bagepulver

Sådan gør du:

Sæt ovnen på 200 grader varmluft
Mal mandler til mel.
Bland alle de tørre ingredienser godt sammen.
Herefter blandes alle de øvrige ingredienser i. Smørret skal være blødt eller evt. smeltet.
Lægges i en silikone form eller en smurt brødform (smøres med smør).
Bages 30 minutter i formen. Herefter tages brødet ud af formen og bages videre i 15 minutter. Pak brødet ind i folie hvis det er for mørkt. Afkøles og skæres i skiver. Jeg får 25-30 skiver af et brød.

Brødet skal opbevares i køleskab og hvis du ikke spiser af det dagligt, kan du med fordel skære det ud i skiver og fryse det ned. Læg et madpakkepapir mellem skiverne, så er det let at tage de portioner ud, du skal bruge.

Brødet smager mums med smør og ost! Velbekomme!